138
som intet har at pløye og saae paa, skal nødvendig leve af Gaardmændene i en Bye,
og hvor der findes mange Huuse, der gives altid Leylighed at besvære Gaardene
med Græs til en Koe og et par Stykker Faar om Sommeren, med et Stykke
Jord at faae til halve eller Leye, og noget Eng til Høe at slaae, for at foere sam¬
me Creature om Vinteren; nu meener nogle vel at Bonden trenger til Huus¬
mandens Hielp, som sandt er, men herpaa maa spørges, hvad Fordeel Bonden
kand have ved at give Dagleye, foruden og at miste sit Græs og Foering fra
Gaarden, imod at kunde benytte sig selv deraf, og derimod holde Folk for aar¬
lig Kost og Løn? Efter mine Tanker meenes at være bedre, hvor der i en Bye
var flere Gaarde og mindre Huuse; Jeg kand ikke sige at det er giørlig, at de
Bønder=Gaarder i en Bye som er nedlagt og Jordene henlagt under Sæde¬
Gaarderne, for en 20 a 30 Aar, kunde settes i forrige Stand og opbygges,
siden det vilde give alt for megen Modsigelse, formedelst adskillige Jnddeelinger
der er skeet med Grøft og Gierder udi Gaardernes Eenemerker eller Lykker,
men kunde dog paa saadan Maade forekommes, at herefter ikke blev tilladt
saadan Misbrug der vilde gravere Bonden alt for utaalelig med Gaarders Ned¬
leggelse eller Jorders Jndtagelse fra Byerne, hvorpaa vilde følge alt for strengt
Hov=Arbeyde, som forhen er meldt. Ligeledes maae efter min ringe Betænk¬
ning sige dette, at som der er stor Forskiæl paa Sæde=Gaardernes Tillæg, af
for omskrevne ufrie Hart=Korn eller Bønder=Gaards Jorde, saa er der og For¬
skiæl paa Hovningen, og naar en Proprietair saaledes har forbedret sin
Sæde=Gaards Jorder, at der enten halv eller en fierdendeel mere Grund
kand være henlagt til dens Avlings Brug, end tilforne, saa burde der
forskaffes flere Bønder til Hovningens Forretning, og ikke mindre, eller
og Proprietairen burde selv holde Folk og Bester med Vogn=Plov og
