140.
2.) Melde den Fordeel Bønderne kunde have ved Fælledskabets Op¬
hævelse i en Bye, som er fornemmelig, at de kunde indrette deres Mar¬
ker paa beqvemmeligste Naade til deres Nytte, Mageskifte deres Jorde
indbyrdes til Byen, ligesom det kunde falde enhver beleyligst, og indtage visse
Steder i Markerne enten til Græsning eller Pløyeland, saa og hvor 2de eller
flere Byer er lodtagen i en Mark, see at faae samme fraskilt, hvilket dog vil
give sine Vanskeligheder paa de Steder hvor en Byes Jorde i Fleng kand
ligge paa en anden Byes=Mark, saa vilde og maaskee falde besværligt ved Tidens
Længde, naar mange Gierder skulle opreyses, for at skille en Bye fra en anden
Byes Marker, at blive forsynet med Stavre og Giersel paa de Steder, hvor
der findes liden Forraad deraf, med mindre som forhen er meldet, at Bønderne
kand have saa megen Tid over fra deres Hovning, at de kunde forsyne deres
Indhegninger enten med Steen=Gierde, eller med Grøft og levende Gier¬
der, hvilket da alt efter min Skiønsomhed, kunde lade sig giøre, hvad enten at
Fælledskab i en Bye blev ophævet eller ikke, det lader sig og ikke ansee at Fælled¬
skab kand vel ophæves overalt, thi naar en Proprietair i een, toe, eller tre
Byer kand være største Lods=Eyer, og har intet videre Strøe=Gods, og andre
Proprietairer kand i samme Byer have een, toe, eller tre Gaarde, hvorledes
kand da største Lods=Eyere giøre Mage=Skifte naar han ingen andre Steder
har Bønder eller Jorde=Gods end i de samme Byer, hvor han er største Lods¬
Eier; Svares der nu at de maa lade sig beqvemme at tage Penge for samme
enlige Gaarde, saa er Spørsmaal i fald de ikke er eyere af meere end
200 Tønder Hart=Korn, hvorledes det da vil lade sig for handle, naar
samme derved skulde giøre deres Hoved= eller Sæde=Gaarde ufrie,
ellers saa vidt jeg kand begribe er Fælledskab i en Bye ikke saa skadelig, som
hvor tvende Byers Marker er i fællig sammen, thi hvad de første angaar som
