14.
at i heel Gaard pløyer 1 Tønde Land, z Gaard 6 Skiep. og ? Gaard 4
Skiep. Land; ligeledes I heel Gaard kiører 4 Egter, 3 Gaard 3 Egter og?
Gaard 2 Egter; saa og ved Terskning efter Proportion at regne Maanetlig,
nemlig 4 Uger, r heel Gaard 8te Dage,  Gaard 6 Dage, og I Gaard 4
Dage, hver med en Karl, saa er ingen Bonde fornærmet ved det den ene bær
Byrde med den anden, naar det ellers ikke i andre Maade bliver dem overlegen.
Nu skulde vel og til Slutning gives nogen tydelig Forklaring over de 2de
Poster, gode Ven forlanger at vide, nemlig, hvilke de største Forhindringer er
som legges i Veyen for Fælledskabs Afskaffelse i Land=Godset? og der nest ved
hvilke samme lettest og vissest kunde overvindes uden vedkommendes Fornær¬
melse? Dette er vanskelig at give nogen sand Oplysning om saaledes, at alle
dermed kunde blive fornøyet. Hvad den 1ste Post er betreffende, saa heeder det
almindelige Ord, Bytte er ikke for hver Mands Bedste; uden Mageskifte kand
Fælledskab ikke hæves eller afskaffes, og der er mange Forhindringer i Veyen.
1.) Er en Bonde=Gaard bedre af Bygning end een anden. 2.) Den Bebøere
bedre Huusholder, rigere af Boehave, Besætning og Tillæg. 3.) Har
flere Mandskab af bedre Karle=Drenge og Sønner, hvormed Proprietairen i
Tiden ikke allene kand forsyne sit Gods og faae en øde Gaard vel besadt, men
tage et godt Fæste efter Mandens Død, saavel og undertiden af saadan en vel¬
havende Bonde=Søn, der kand see sin Lykke andre Stæder, med at løse og be¬
tale sit Pas, hvilket kand være Proprietairen lige saa fordeelagtig som det Bedste
fæste af en god Bonde=Gaard; alt dette mangler hos en slet Beboere, der er fat¬
tig og har ikkun lidet, endskiønt begge Bønder=Gaarde kand staae lige høyt i
Hart=Korn. 4) Er den Gaards=Grund og Herlighed i Mark og Bye bedre
