144
af Bonite i en Bye og Sogn, der kand have Lykker, Indhegninger til Græs¬
ning, Skov, Tørveskier, med vidre til sin Gaard, imod en anden Gaard i et
andet Sogn af lige Hart=Korn, der har hverken Indhegninger, Skov eller Tør¬
veskier, men ald hans Agerland og Græsning ligger i Fleng med Byens
Marker, alle saadanne Uligheder vil giøre Forhindring i Mageskifter. 5. Veed
man ikke egentlig at sige hvoraf det kommer i een og anden Byer, da det dog
kand være vist i en og den samme Bye, at der findes de Gaarder af ringere
Hart=Korn, der har meere og bedre Grund i Marker og Indhegninger, end
andre sine Naboer, endog de kand staae høyere i Hart=Korn; spørger man en
Bonde hvoraf saadan Ulighed kommer, svarer han enfoldig vek, ja den Gaards
Efterkommere har høstet Frugt deraf, at Gaardens Beboere i Landmaalings¬
Tiid har taget vel imod Landmaalerne. Kand der være saadan Forskiel i een
og den samme Bye; hvad Ulighed maae der være imellem Sogner og Byer,
hvor der i een Bye og Sogn, falder slet sandig Jord der allene giver lidet af
Boghvede, Rug og Havre, imod andre Byer hvor der findes god Byg=Jord;
Saadan Forskiel findes mange Stæder i Fyen, hvor jeg er best bekiendt og længst
har omgaaet ved Land=Godser; hvorledes det kand være beskaffen udi de andre
Provintzer kand jeg ikke sige. Dette har man og formærket at der er stor For¬
skiæl paa Hoved= og Sæde=Gaarderne med tilhørende Bønder=Gods, at een er
sadt mindre, og andre meere i deres Hart=Korn, saa at paa et Gods hvor een
Bonde=Gaard af 4 til 5 Tønder Hart=Korn kand græsse og foere ligesaa mange
Creature, som paa et andet Gods, hvor een Bonde=Gaard af 7 til 8 Tønder
Hart=Korn ikke kand holde meere, hvoraf saadan Ulighed er kommen, forstaaer
jeg ikke. Alle saadanne Observationer overveyer en fornuftig Landmand nøye
