145
naar han skal giøre Mageskifte: dette er min ringe Betænkning saa vidt jeg tør
skrive om de Forhindringer for Fælledskabs Afskaffelse. Den 2den Post er meere
besværlig at oplede paa hvad Maade det kunde skee uden Vedkommendes For¬
nærmelse; jeg drister mig ikke til at skrive meere herom, siden jeg finder andre
Patrioter der skriver om Land=Godsers Forbedring og Fælledskabs Afskaffelse,
at de holder ikke tienlig der skeer nogen Forandring udi Matriculen.
Anmerkning.
J denne Afhandling er noget meere og noget mindre, end det som Opskriften lader vente.
Til det sidste henregner jeg visse Forslag paa tienlige Midler til Felledskabets Afskaffelse.
Herom synes det, at den gode Forfatter haver tænkt noget meere og bedre, end hvad
han haver holdt for godt at udlade sig med, maaskee ikke uden Grund, efter sine Om¬
stændigheder. Men til det første Slags, henhører denne velforfarne Landmands nær¬
mere Oplysning og Anledning til Jndsigt i een af Hovet=Kilderne til Bonde=Standens
slette Vilkaar, endogsaa i gode Tider. Herved forstaaes det ubestemte Hoverie, hvil¬
ket jo længere jo meere maae blive Bonde=Standen til Byrde, deels i det, at mange
Bønder=Gaarde henlegges under Hovet=Gaardene, hvilket maa trykke dobbelt, da Ar¬
beydet forøges ved meere Avling, men Arbeydernes Tal tillige formindskes ved færre
Hovnings=Bønder Dernæst er det som paa mange Stæder giør Hoveriet, jo længer
jo meer, til Bondens utaalelige Byrde, visse hidindtil udyrkede Jorders Rydning,
Dyrkelse og Jndtagelse under Hovet=Gaardens Brug og til dens Forøgelse. Denne
Sag er nu i sig selv ikke allene ønskelig og god, men endogsaa saare priselig og det rette
Hovet=Middel til Herre=Gaardenes Forbedring, hvor dertil findes Leylighed og Anled¬
ning, ved nærliggende Overdrev eller anden brugbar Grunds Jndtægt og Hovmar¬
VI. Deel.
