150
§.2.
Enhver, endog de som ingen Jndsigt har i Landvæsenet, kand lettelig
skiønne, at saadant Felledskab, som det er enhver Landmand i sær, saa og det
gandske Land i Almindelighed skadelig. Hvor megen Uleylighed og Uenighed
foraarsager det ikke, naar 2 eller flere Partier ere om en Skorsteen? hvor be¬
sværligt og utaaleligt var det ikke for enhver Huusvert, om han ikke torde brygge,
bage &c. førend alle Byemænd havde været tilsammen, raadslaget sig derover
med hverandre, og derpaa gjort det Udslag, at det maatte være ham tilladt?
hvad som nu enhver gierne indrømmer mig at være skadelig og besværlig for en
Mand i sit Huus, det samme maae mig og indrømmes at være en Mand skade¬
lig og besværlig i Henseende til sin Eiendom uden for sit Huus. Dog jeg er¬
indrer mig, at jeg ikke her har nødig at bevise en almindelig bekiendt og for sig
selv talende Sandhed. Saa tør jeg ey heller vidtløftig anføre de store og vig¬
tige Fordeele, som vilde flyde af Felledskabets Afskaffelse, da det deels ikke er
forlangt i det foresatte Problema, deels overflødigt, da alle gierne tilstaae, at
det er nyttigt at rydde det Skadelige af Veyen.
§. 3.
Jeg begiver mig altsaa til det første Spørsmaal som lyder saaledes:
hvilke ere de største Forhindringer, som legges i Veyen for Felledskabg
Afskaffelse i Landgodset? Disse Forhindringer kand i mine Tanker føyelig hen¬
bringes til trende Classer. Til den første Classe høre de Forhindringer, som
giøres af Menneskene selv, og af Landmanden legges i Veyen, i Steden for de
skulde ryddes af Veyen. Til den anden Classe henhøre de Forhindringer, som
have deres Grund i Tingens Natur, eller som væsentlig og nødvendig med
