160
dyrkningens Fremgang, at samme hidtildags paa de fleste Stæder i Landet
ikke har kundet drives paa den rette Foed, eller til den rette muelige Fuld¬
kommenhed;
Thi hvad kand det hielpe, at dyrke de i saa mange Aar udyrkede Heeder,
naar den meeste forhen dyrkede Jord i Landet bliver ilde dyrket, af Mangel paa
god Indretning? hvad kand det hielpe, at anskaffe beqvemme Plove, naar
man mangler Friehed, og en beqvem Leylighed til at bruge dem efter Ynske? Hvad
kand det hielpe, at give Landmanden gode Raad til at dempe sit Ukrud, og
faae godt Sæde=Korn til hans Ager, naar han in statu qvo, dog ey kand
vendte at avle nogen tilstrækkelig Frugt derefter? at skaffe ham mange og gode
Heste, naar han ey kand avle godt og overflødigt Græs og Korn til at forsyne
dem med? at give ham Forslag til gode Huuses Bygning, naar han intet klæk¬
keligt kand indavle til at fylde dem med? at skaffe ham gode Tærske=Maschiner,
naar han har lidet eller intet at bruge dem til? at befordre Jndbyggernes Til¬
vext, naar de ey faaer meere Leylighed end som hidtildags, til at udbrede Jor¬
dens Grøde, tillige med deres Afkom, til deres Underholding? at skaffe dem
Forraad til at brende, naar de har intet at bide?
Alle disse forommeldte Artieler ere vel vigtige og nyttige udi sig selv, men
dog ikke Hoved=Sagen, ey heller kand de fleeste af dem iverksettes med ret For¬
deel, saa længe Landvæsenet ikke kommer paa en anden Foed, i Henseende til
sin Indretning.
Fiskeriernes Opkomst er vel i sær en betragtelig Sag til Rigernes Næring,
som ikke staaer i nogen synderlig Connexiou med Agerdyrkningen, og man saa
meget desmindre bør forsømme, som det er en stor Velsignelse af Forsynet, der
nægtes saa mange andre Lande, og kand erholdes med mindre Arbeyde og Be¬
kostning af Vandet, end som den Næring man skal have af Jordens Dyrkelse
Men hvor smaa og smalle ere ikke de Districter, ved Søe=Siderne, og Jnd¬
byggerne faae, der har Leylighed til at nære sig af Fiskerie, imod det øvrige heele
Land, og store Antal af Jndbyggerne, der maa bruge Agerdyrkning?
Altsaa er da Agerdyrkningen det Allervigtigste, som det Hoved=Middel,
der skal ernære de allerfleeste af Landets Børn, og følgelig den Omsorg og Be¬
møyelse allermeest magtpaaligaende, at man ey allene kand opdage de største For¬
hindringer, som kand holde, og hidindtil paa de fleeste Stæder virkelig har hol¬
det sammes rette og fuldkomne Drift tilbage, mens endogsaa udfinde de beste
Midler, hvorved slige Forhindringer beqvemmeligst kand ryddes af Veyen.
