161
Jblandt disse Forhindringer er i Almindelighed ingen større, end det
skadelige Felledskab, og saa lenge samme vedbliver paa den gamle Foed
i vore Lande, er det forgiæves at forvendte Agerdyrkningens rette Op¬
komst, forgieves at foreskrive Raad og Regler til Jordens bedre Brug og
Dyrkelse, hvilket kommer mig for, som at opmuntre een til at gribe stærk om¬
kring sig saa længe man lader Hænderne paa ham være bundne, som at sette
en nye Klud paa et gammel Klædebon, og at flikke udvortes paa et sygt Legeme,
uden at curere Sygdommen fra Grunden af:
Felledskab i Landvæsenet er egentlig 3 Slags, nemlig Felledskab imellem
adskillige sammengrændsende Byer, Felledskab imellem hver Byes adskillige
Lodseyere, og endelig Felledskab imellem samtlige Beboere udi en hver
Bye, i Henseende til deres enten uskiftede Jorde, eller sammenblandende Ager¬
og Eng=Stykker.
Et hvert af disse Felledskaber er høystskadelig og hinderlig i Agerdyrknin¬
gens Forbedring; thi hvad kand derved udrettes, saa længe enhver Bye, en¬
hver Lods=Eyere, ja enhver Beboere ikke er sat i Stand til at raade for deres
eget, og giøre sig det saa nytiigt, som de best veed og kand, men skal derudi
hindres og holdes tilbage af andre:
Saa længe som det første gamle Felledskab imellem Byerne staaer ved
Magt, kand det kun lidet nytte, at det andet Felledskab imellem Lods=Eyere op¬
hæves: saa længe som det andet Felledskab imellem adskillige Lods=Eyere i een
og samme Bye bliver ved, giør det ey lettelig godt, med mindre anden Anstalt
føyes end som hidindtil, at tænke paa det tredie Felledskabs Ophævelse imellem
Beboerne selv indbyrdes, og saa længe dette sidste Felledskab ey ophæves, er li¬
det eller intet vundet ved, om end de 2de første afskaffes; thi hvorfor mon vor
allernaadigste Konge i adskillige derom for lang Tiid siden udgangen Forord¬
ninger saa meget driver paa, at ey allene enhver Bye skal have sin Eiendom
for sig selv, uden Felledskab med andre, mens endog, saa vidt mueligt er, ikkun
een eneste Lods=Eyere? Mon ikke derfor fornemlig, at saadan Lods=Eyere der¬
ved desmeere ubehindret kand settes i Stand til at foranstalte allehaande tien¬
lige Forbedringer udi enhver Bye, efter Grundens Lage og Beskaffenhed, og
anføre sine Underhavende til at benytte sig af Byens Eiendomme paa en bedre
Maade end som hidindtil? og mon dette Øyemeed tilfulde kand opnaaes, saa
længe Felledskabets Baand ey opløses imellem Beboerne selv, og enhver Gaards
Andeel Jorder ey udmaales for sig selv? Jeg meener plat ud ney, som siden
nærmere skal viises.
VI. Deel.
