166
hvor han selv er største og eeneste Lods=Eyere tillige, intet fremmet Gods findes,
hvortil han kunde tage sin Regres for at faae det manglende Hart=Korn tilbage,
følgelig maatte hans Hoved=Gaard jo paa den Maade blive ufrie, og pligtig
til at svare Skatter af sin Taxt, som i sig var den største Ubillighed.
J saadan Fald var efter mine uforgribelige Tanker intet andet Raad, end
at enten deres Kongel. Majestæt allernaadigst maatte behage at dispensere slig
en Proprietair for det fastsatte Antal af 200 Tønder Hart=Korn Bønder=Gods
ved Gaarden, allerheldst naar det derfra afgaaende ikke var af alt for stor Qvan¬
titet, og til andre completerede Gaarde blev henlagt, paa det at samme Pro¬
prietair ikke skulde imod sin Villie miste sit Privilegium at beholde sin Hoved¬
Gaard liigefuldt Skatte=Frie som tilforn, uagtet den Mangel som saaledes maatte
blive i Hart=Kornet, eller og at Deres Kongel. Majest. maatte tillade en deslige
Proprietair at beholde sit til Gaardens completering fornødne Hart=Korn, som
i een og anden Bye maatte ligge separeret, uden at tvinges til at give slip der¬
paa til andre større Lods=Eyere, men derhos med den udtrykkelige befaling, at
han i de Byer hvor han er iblandt de mindste Lods=Eyere, saa længe Bøndernes
Jorde sammesteds ligger udi communion, uvægerlig skal beqvemme sig i alle de
Foranstaltninger og nye Indretninger, som største Lods=Eyere til samme Byes
almindelige Gavn maatte finde for godt, paa en uinteresseret Maade at foretage,
ey allene med umaalte Jorde, Joerter, Fæedrifter, Heeder, Kiære og Moeser
at skifte efter Forordningerne af 29de Dec. 1758 og 28 Dec. 1759 samt 8de
Martii 1260. mens endog med de maalte og reebdragne Eyendomme selv i Ager
og Eng, hvis han maatte resolvere til en General Opmaaling og Udvexling der¬
med, for at skaffe enhver Beboere efter sin Gaards Størrelse og Hartkorn sine
adspredte Jord=Stykker samlede paa et eller visse Stæder for sig selv, eller hvad
andre nyttige Indretninger der kunde opfindes og foretages, uden at saadan en
mindre Lods=Eyere paa sine faae Bønders Vegne maa opponere sig derimod,
naar alting gaaer til efter Ret og Billighed.
2.) En anden Proprietair haver net op sine fornødne Hovnings=Bønder
udi adskillige Byer i Nærværelsen til at drive Hoved=Gaardens Avling, og enten
aldeles ingen fleere Bønder=Gaarde, eller og kun saadanne, som ligger samlede
i en eller anden Bye, der enten er langt fra Gaarden beliggende, eller og forme¬
delst mellemliggende Vind og ofte paakommende Vandflode, ikke kand komme
til Gaarden, naar behøves, følgelig ey kand giøre Hovning uden allerstørste
Besværlighed baade for Bonden og Hosbonden, hvorfore dem og allerede udi
deres Feste=Breve er givet Forsikkring om Friehed for ald Hovnings=Arbeyde
