167
imod anden Afgifts Erleggelse: Nu existerer den Casus; at en anden Proprie¬
tair, som er største Lods=Eyere udi een eller fleere af de Byer, hvor nogle af den
førstes Hovnings=Bønder boer, han paastaaer efter Forordningen, at disse
Bønder=Gaarde skal afstaaes til ham for reede Penge, naar han intet beqvem
Strøe=Gods har at overlade til Mageskifte: hvad er her da at giøre for den
første? Skal Forordningen af 15 Maji h. a. stricte efterkommes, maa han
miste sine umistelige Hov=Bønder fordi han er saa uhældig at være mindste
Lods=Eyere i visse Byer, mister han dem, har han vel undertiden endda det for¬
nødne Hart=Korn tilbage til Jordens Completering, men ingen Bønder at sette
til Hovningen, i Steden for de Afgaaende: Af fremmet Gods kand han ikke
vente at faae nogen, siden de største Lods=Eyere, som har borttaget eendeel af
hans gamle Bønder, har ingen at give igien, som ligger ham beleylig, og i de
Byer, hvor hans øvrige samlede Gods maatte ligge, findes faae eller ingen
smaae Lods=Eyeres Bønder=Gaarde, som han kand vendke at indløse ald sin
Opreysning: af hans eget Frie=Bønder=Gods kand ey heller nogen faaes, uden
største Vanskelighed som før er meldt; thi ey af tale om, at det var en Ubillig¬
hed i sig selv at giøre en Frie=Bonde til Hov=Bonde, som gemeenlig ved en stor
Indfæstning har tilkiøbt sig sin Friehed dyre nok, saa er det og at befrygte, at
saadan Bonde, som ey er vandt til det store Slæb, som Hovnings=Arbeydet
medfører, naar hans eget Arbeyde tillige skal passes, derover om en kort Tiid
ville ruineres naar han skulle tvinges til Hovning, om han end fik sin Jndfest¬
ning tilbage, ja Sagen selv ville ofte blive en Umuelighed, formedelst den lange
og upafsable Hovnings=Vey. Jeg seer derfor i saadan Fald det ingenlunde
tienligt, at en deslige Proprietair skulle forceres til at overlade sine umistelige
Hovnings=Bønder til en fremmet største Lods=Eyere, men derimod forbindes til
at indgaae de samme Vilkaar, som i forrige Articul er anført, hvilket altsaa
kand have den samme Virkning, som om Felledskabet selv imellem Lods=Eyerne
virkelig var ophævet.
3.) En Sæde=Gaards eller anden stor Avlsgaards Eyere haver nogle faae
hist og her tilliggende Bønder=Gaarde, en verdslig Embeds=Mand nogle ham
pro officio tillagde Gaarde, en Præst sin Annex=Gaard eller andre Mensal¬
Bønder i Nærværelsen, hvilke enhver selv fast uomgiængelig har behov, for at
komme dem til Hielp med allehaande fastsatte Egter og Arbeyde, de krymper
sig derfor og vægrer sig ved, saa længe de kand, at overlade deslige Gaarde til
andre største Lods=Eyere for Penge eller aarlig Afgift, siden det ikke er dem saa
meget om Pengene som om Arbeydet at giøre, hvilket sidste mangen Gang ey
