170
og Lemfældighed, naar de mindste Lods=Eyere overlades Vallet, enten at
slippe deres Gods til den største, eller og at underkaste sig den største Lods¬
Eyeres Love i saadan Bye, saa længe som dens Eyendomme ligge i fællig.
Mit Hoved=Øyemærke med de 2de første Felledskabers Ophævelse er alt¬
saa, ikke saa meget efter Hr. D. Heitmans Project udi Magazinets 4de Bind
at skaffe Bønderne fleere Vange=Skifter, hvilket vel kand have Sted og stor
Nytte ved de fleeste Byer i Siælland og Fyen, men ey udi Jylland, hvor
man mestendeel har Vange=Skifter nok, til 6, 8, 10 a 12 i Tallet, og altsaa
Jorden hviile nok til vidtløftig Græsning: Men min egentlige Absigt er derved
at baade Veyen til Felledskabets totale Afskaffelse imellem Beboerne selv udi
enhver Bye, og derved igien at bane Veyen til Agerdyrkningens almindelige og
kiendelige Forbedring over heele Riiget, naar enhver Beboer fik sine adspredte
Jorde paa visse Steder udmaalte for sig selv til Indhegning, og derved fuld¬
kommen Frihed, ubehindret at dyrke sin Jord og føre sig den til nytte paa en
anden eg bedre Maade, end som hidindtil har kundet skee udi Communionen.
Thi naar Beboernes Agre dog efter bemeldte Hr. Heitmans Forslag
skal omskiftes ved Markenes Inddeeling i fleere Vange, hvorved fast ingen kun¬
de beholde sine gamle Agre som tilforn, var det ikke da bedre at ophæve Felled¬
skabet selv i saadan en Bye med det samme, siden det fast kunde giøres med en
umage, og tildeele enhver Beboer sin Andeel i samlede Stykker paa visse Stæ¬
der til Indhegning og Brug efter egen Behag, end at tilskiære dem hist og her
paa utallige Stæder nogle smaae og smalle Strimler Jord iblant hverandre,
som skulle ligge under det gamle Felledskabs Aag ligesom tilforn? Naar enhver
Beboer derimod ved Omskiftningen fik sin Gaards=Eyendomme udlagt i samle¬
de Stykker, som han kunde indhegne for sig selv, blev han først en ret Herre over
sin Jord, og fik fuldkommen Friehed og Leylighed til at dyrke den efter sin beste
Jndsigt, at indtage saa meget og lidet deraf til aarlig Sæd, som Jorden kand
være tient med, og hans Giøde kand tilstrække, at pløye, saae, høste, og ind¬
tage, freede og slaae, ikke efter andres Caprice og den gamle Slentrian, men
ligesom han befandt det efter Grundens Omstændighed tienligst at være, uden
at opbindes, forhindres eller forceres herudi af sine Naboer, at afgrave det
overflødige Vand fra sin Jord, blande Grunden med andre tienlige Jord=Arter,
bruge anden Slags Sæd og Sæde=Korn end som hidindtil, til sin sande For¬
deel, forbedre Græsningen med Kløver=Sæd, og saa fremdeles, hvortil ingen
Ting kand være ham til større Opmuntring end som dette, at ingen herefter kand
hindre og forstyrre hans Circler og Foretagelser, og han selv allene i sin nye
Friheds=Stand høste Frugten deraf.
