172
dette store Værk, jeg meener Felledskabets Afskaffelse imellem alle Beboerne
udi deres Lands=Byer, hvorfor skulle vi Danske da blive tilbage, som ventelig
kunde høste større Frugt af saadan Forandring end som hine? kand de Sven¬
ske selv giøre Facit paa, som de virkelig giør, at de efter slig Forandring kunde
komme til at sælge overflødig Korn til Fremmede, i Steden for de hidindtil
har maattet kiøbe, hvad Fremgang kunde Danmark da ikke giøre sig paa
Korn at sælge og udføre af Landet herefter, som endogsaa hidindtil har kundet
sælge, uden selv at kiøbe deslige Vahre?
De største Forhindringer, som holdek bemeldte Felledskabs Afskaffelse til¬
bage, ere foruden Felledskabets Vedligeholdelse imellem adskillige Byer, og alt
for mange uligesindede Lods=Eyere udi hver Bye, som jeg allerede har fore¬
slaaet den beqvemmeste Maade til at overvinde, enten at finde
I.) Hos Lods=Everne selv udi deslige Byer, snart hindrer de mindste
Lods=Eyere den største, naar han ville foretage sig at omskifte heele Byens
Mark og Eng, for at sette samtlige Beboere udaf Felledskabet; thi som For¬
ordningerne om Felledskabs Afskaffelse af 1758, 1759 og 1760 tillader vel
største Lods=Eyeren at lade en Byes hidindtil umaalte Jorde og Overdrifter
opmaale og skifte, men ikke at omskifte de maalte Jorde i Ager og Eng, som
fra arrilds Tiid har været henlagte til hver Gaard i sær, saa er hans Hænder i
dette sidste Stykke bundne, naar de mindre Lods=Eyere ikke alle godvillig vil give
deres Samtykke til saadan General=Omskiftning: snart hindrer den største Lods¬
Eyere de mindre i saadan nyttig Foretagelse; thi naar den første selv ingen Lyst
har til saadan nye Indretning, kand de sidste plat ud ingen Vey komme dermed,
eller paa nogen Maade trenge igiennem, i hvor gierne de end vilde.
2.) Hos Beboerne selv udi mange Byer, hvilke, omendskiønt Hosbon¬
den kand være eeneste Lods=Eyere, og gierne selv ønskede slig Forordning, sø¬
ger dog, om ikke alle, saa dog de fleeste, selv at hindre deres eget Beste, og ved
tusende Jndvendinger, Udflugter og Lamentationer, at trette Hosbonden saa læn¬
ge, og forestille ham Sagens Umuelighed eller Farlighed, indtil han mangen
Gang tilsidst enten frygter for eller kiædes ved at fuldføre Verket: Vil man
spørge om Aarsagen til saadan Modstand hos Bønderne selv, da er det en Kiæ¬
de af allehaande Urimeligheder og almindelige Laster: hos nogle en medfød
Egensindighed og naturlig Tilbøyelighed til at sige og være alle Ting imod
som dog kand sigte til almindelig Gavn, uden selv den meeste Tiid at viide hvor¬
for: hos andre en skammelig Egennyttighed, at de enten meener at kunde
profitere meest ved Felledskabet, hvorved undertiden kand gives Leylighed til at
