173
pløye fra Naboens Agre og slaae ham hist og her for nær i Engene, allerhelst
naar saadan Naboe ikke selv kand være tilstæde, men lade Arbeydet giøre ved
sine Tieneste=Folk, samt tilsnige sig ved Uret noget meere end deres Rettighed,
af den Fælles Græsning, eller og de tænker derved at ville tilbringe sig nogen
a parte Fordeel frem for de andre ved Udskiftningen, for dertil at give deres
Samtykke: hos nogle en daarlig Høyagtelse for det Gamle, hvis Princi¬
pium er at ansee ald Forandring for at være skadelig, og at man i alle Ting
skal følge Forfædrenes Indretninger, ligesom deres Forældre har gjort for
dem selv: Men den allerstørste og almindeligste Aarsag som hindrer Beboerne
udi de fleeste Byer at blive eenige om, imellem sig selv at træde godvillig udaf
Felledskabet med hverandre, hvor det dog kunde skee med kiendelig og alminde¬
lig Fordeel, er den udi de allerfleestes Natur saa dybt indgroede Misundelse,
at den ene ey kand taale den andens Velfærd, den ene frygter for, at den an¬
den ved Udskiftningen skulde tilfalde en lidet bedre Lod, end som han selv, end¬
skiønt at de alle kunde blive saare velholdene i Almindelighed, den ene frygter
for, at den anden ved sit Arbeyde og sin Fliid med Tiden skulle høste nogen større
Frugt af saadanne sine indhegnede Eene=Mærker, end som han selv, hvilket
hans Avindsyge Øye ey kand taale at see, og derfor hellere seer, at Felledska¬
bet vedvarer til sin egen Skade, end at den skulle ophæves til almindelig Nytte,
naar andres Nytte derved i mindste Maade, formedelst deres egen Flittighed
skulle overballancere hans egen. Saa ugrundede og urimelige som nu disse Aar¬
sager ere til Beboerens Modstand, hvorved de søger selv at legge Forhindrin¬
ger i Veyen for det, som kunde befordre deres egen Velfært, saa let en Sag er
det for en fornuftig Hosbonde, at trenge igiennem alligevel med et saa nyttigt
Værk, naar han er eneste Lods=Eyere, og med det samme vil og kand efter
Forordningen af 8te Martii 1760 giøre alle Bønderne i Byen liige i Hart¬
Korn og Hovning: Men hvis Omstændighederne ikke vel allevegne kand tillade
ham at indføre saadan Liighed, findes der gierne nogle uvillige iblant Bønderne,
som ikke efterlader at sette sig imod Omskiftningen af deres Jord, efterdi For¬
ordningen ey expresse giver Hosbonden Tilladelse, undtagen i ovenmeldte Casu,
at foretage slig Forandring. Endelig bestaaer den sidste Forhindring
3.) J de Vanskeligheder, som Sagen selv enten virkelig medfører,
eller i det mindste synes saaledes: disse Vanskeligheder bestaaer igien fornemme¬
lig enten i Grundens ulige Bonitet og Beliggenhed, og den Frygt man der¬
over maatte have, at nogle af Beboerne ved Omskiftningen skulle fornærmes,
hvis Lod falde paa de ringeste eller længst bortliggende Stykker, eller og i Ar¬
