174
bepdets Besværlighed, og Beboernes Uformuenhed at faae deres paa adskillige
Steder tildeelte Flænger i Ager og Eng, paa engang indhegnede og tilbørlig
tracteret.
Nu vil jeg herpaa kortelig viise, at alle disse Forhindringer, i hvor store
de end til deels maatte synes, dog let og snart kand overvindes, samt Maaden
hvorledes:
Langt fra, at jeg tænker at proponere, at slig Ophævelse af Mark=Felled¬
skabet absolument skulle befales over alt i Landet, og ved Høy=Kongel. Ordre
med Magt inkroduceres, thi da seer enhver vel forud den Forvirring og Uley¬
lighed, som paa mange Stæder deraf ville flyde, efterdi den ene Egns og Byes
Leylighed er ikke allevegne som den andens, og det Øye, som med Magt skal
trykkes ind i Hovedet, sidder efter Ordsproget, sielden eller aldrig vel:
Ney, jeg ville kun have alle de Forhindringer paa en beqvem Maade ryd¬
dede af Veyen, hvorved dette Felledskabets frievillige Ophævelse for de Lystha¬
vende kand holdes tilbage, og saa lade Sagen derefter drive sig selv, og dette
kand efter mine Tanker paa ingen lettere Maade gaae for sig, end naar saadan
Forandring allene maatte bevilges alle de Lods=Eyere udi enhver Bye, som
selv havde Lyst og Leylighed dertil, hvad enten de vare større eller mindre Lods¬
Eyere: Vel skulle største Lods=Eyere have det Privilegium, at han maatte fore¬
tage sig saadan nye Indretning med den beele Bye, og have Friehed ey allene
at udskaffe de umaalte Overdreve, mens endog at omskifte de maalte Jorde selv,
samt give enhver Beboer sin Anpart i hver Mark paa et Sted, samt i Eng¬
Bunden paa visse samlede Stæder, naar han fandt det for godt, uden enten
derudi at forhindres af de mindre Lods=Eyere, eller af sine egne Bønder, naar
enhver fik sin tilkommende Deel efter Gaardens Hart=Korn, skiønt Gaardene
just ikke alle bleve gjorte liige i Størrelse og Hovning, hvilket sidste vel er got,
hvor det kand skee, men kand dog paa sine Steder ikke vel i værksættes uden
temmelig Vanskelighed:
Men siden den største Lods=Eyere ikke altid har den største Lyst til slig For¬
andring, enten fordi han ikke strax kand finde sig overbeviist om Nytten deraf,
eller og ofte befrygter, at hans Bønder, som gemeenlig ere Hovnings=Bønder,
ikke skulle være i Stand til at fuldføre Arbeydet med Lykkernes Indhægning, og
Jordens Oparbeydelse, skiønt saadan Frygt gemeenlig er uden Grund, da en¬
hver kand have Friehed til at giøre lidet eller meget, ligesom han selv kand af¬
sted komme, undtagen hvad Skil=Hægningen imellem samme Bye og de andre
omliggende Byer betreffer, som ey kand være af stor Betydenhed, og dog alli¬
