176
gaae den allerlemfældigste og letteste Vey: Beboerne i en saadan Bye, kunde for
det første foretage sig at skifte ud med hverandre paa et eneste Sted i deres
Mark og Eiendom, saasom enten overdrevet, eller en af Byens Udmarker, som
hidindtil i sin gamle Stand, havde været dem til mindst Nytte.
Naar de nu har anvendt nogen Tiid og Fliid paa denne udskiftede og
samlede Deel sammesteds at indhegne, enten hver for sig, eller om nogle faae i
Begyndelsen fandt for godt at legge sig tilsammen i en Lykke, som de siden igien
kand adskille, naar dem lyster, og naar de tillige vare avancerede saa vidt der¬
med, at Jorden sammesteds var bleven giennemarbeydet, ey alleene for at give
godt Korn, men tillige god Græsning derefter, kunde de begynde samme Ud¬
skiftning paa et andet Sted i Marken, som meest trængte til Forbedring og
best kunde betale sig: derved fik Sagen successive en god Succes og Fremgang,
uden at nogen turde overrumples, Beboerne bleve af Fordeelen selv opmuntre¬
de og tillige i Stand satte til at legge desto villigere Haand paa fleere Udskift¬
ninger af samme Slags i Ager og Eng, hvormed de Efterhaanden ikke skulle
aflade at continuere saa længe, indtil de omsider gandske vare komne ud af Fel¬
ledskabet med hverandre: Vel er det ikke at tvivle paa, at der jo vel altid vilde
findes nogle Uvillige og Efterladne i enhver Bye, der immer ville søge, af alle¬
haande onde Absigter, at holde tilbage og hindre Verket, men naar det kun, som
forhen er anført, var enhver af de øvrige Lods=Eyere tilladt, som havde Lyst,
at lade sin Jord i en Mark efter en anden, udskifte til Indhegning, faldt alle
Vanskeligheder bort af sig selv, og faae eller ingen skulle om en kort Tid
blive tilbage udi saadan en Bye, der ville blive liggendes i Felledskabet
herefter.
Hr. D. Heitman i Magazinets 4de Bind frygter i sær for, at Præsterne
paa Landet skulle paa sine Stæder legge den meest betydelige Forhindring
i Veyen for dette Felledskabs Ophævelse: Men jeg er derimod af de Tan¬
ker, at som ingen meere end Præsterne tager gemeenlig Skade ved
Felledskabs Vedligeholdelse i de Byer, hvor Præste=Gaardenes Jorde
ligger blandede iblant Bøndernes Jorde, hvorved de paa utallige Maader
bliver chicanerede, fornærmede, og foranledigede til mange fortredelige Di¬
sputer med deres egne Bye=Mænd, saa skulle ingen hellere ønske at komme
efter Haanden udaf Felledskabet, end som de selv, for baade at erholde
Fred og Friehed til at lade deres udskiftede Jorde dyrke efter egen Jnd¬
sigt og Behag, om de endogsaa derved undertiden skulle tage nogen Skade,
ved at modtage ringere Jord, end de forhen har haft, og den Præst som ufor¬
