17.
nuftig ville sette sig derimod, forstoed i Gierningen ey sin egen Gavn og skeede in¬
gen Uret, om han imod sin Villie maatte nødes til at beqvemme sig til saadan
Udskiftning, naar han derved kunde faae sin Præste=Gaards Jorde for sig selv,
og ham ikke skeede nogen betydelig Fornærmelse derved.
Til Slutning vil jeg kun her anføre disse COLGMELLEmærkelige Ord
udi hans første Bogs første Capitel, de re rustica: Qvi studium agricola¬
tioni dederit, antiqvissima sciat hæc sihi advocanda, prudentiam rei,
facultatem impendendi, voluntatem agendi; nam is demum cultissi¬
mum rus habebit, qvi & colere sciet, & poterit, & volet. Hvoraf man
seer, at der til Agerdyrkningens rette Drift i sær udfordres 3 Ting: Forstand,
Evne, og Lyst til Verket, fattes en af disse Deele, har det ingen ret Art, og
skulde nogen af Deelene fattes, maatte efter mine Tanker allermindst den sidste
fattes, nemlig Lysten, thi naar kun Lysten findes, som fornemlig skal drive Ver¬
ket, faae man med Tiden ved sin egen og andres Forfarenhed, nok omsider For¬
stand til at angribe Sagen paa den rette Maade, og Evne til at fuldføre den.
Man havde den i sine Tider store Land=Mand COLUMELLA levet udi
vore Tider og Lande, og prøvet den store Hinder og Skade, som Felledskabet
i alle Byelaug giør i Agerdyrkningens rette Drift, ville han uden Tvivl endnu
have tilføyet eet Stykke, uden hvilket alle de øbrige ikke kand have den fulde
Virkning, nemlig potestatem colendi, jeg meener, at enhver Bye, Lods¬
Eyere, og Beboere maa have fuldkommen Magt over sit eget, og en uindskræn¬
ket Frihed til at dyrke sin Jord, og giøre sig den saa nyttig, som han best veed,
vil og kand, uden derudi at foreskrives Love af andre, hvilket ey paa anden
Maade kand skee, end at ald Felledskab saaledes afskaffes, at enhver Beboere
faaer sin Andeel af ald sin Jord for sig selv udskiftet til ubehindret Brug.
Enhver af disse Rigers retsindige og eftertænksomme Undersaatter har for eet
Aar siden oplevet den Tiids=Punct, at de med inderlig Glæde har kundet cele¬
brere et Jvhilæum, i Henseende til Souverainitetet, og den uindskrænkede Kon¬
gelige Eenevolds Regiæring, som ved Forsynets Haand for 100 Aar siden saa
lykkelig er bleven indført i disse Riger, til alle Stænders kiendelige Lyksalighed:
Maatte det nu behage vores allernaadigste Konge i denne Tiid at indføre et
Slags Enevolds Eyendom i Land=Væsenet, ved saadan Kongel. allernaadigst
Bevilling, som tilforn er anført, for alle og enhver Lysthavende at træde ud
af Felledskabet, og derved forunde Land=Manden i alle Byer et uindskrænket
Herredømme over sin Jord, da ville denne Periodus blive dobbelt mærkelig udi
vort Fædrene=Lands Historie, vore Danske Kongers Souveraine Regiering
VI. Deel.
