182
med sig; om de af den Herre=Gaard, hvortil disse Godser blev henlagt, fik
aarlig de Jndkomster, som deres Godser, efter Jorde=Bogen, beløber sig til: Hvad
Fæste=Penge anbelanger, som synes at være det vanskeligste at treffe, naar in¬
gen Fornærmelse paa nogen af Siderne skulde skee, da veed jeg ikke det kunde
udgiøres paa anden Maade, end det burde eftersees hvad af det Sted udi 50
eller 100 Aar var given til Fæste, hvilket deelet til Aarenes qvota, og tillagt
de aarlige Jndtægter, udgjør det fulde, som den Gaard til hvilken Bonden blev
henlagt, skulde til en vis Termin aarlig svare, og samme skulde som publiqve
Penge blive til ævig Tiid staaende i Gaarden.
2) Forskiæl paa Bønder=Gods (a) i Henseende til Jordens Bonite,
(b) i Henseende til Stedernes og Beboernes Tilstand, hvad det første angaaer,
da staaer den Sandhed alletider fast, at ligesom Jorden bliver dyrket bær den
Frugt, at slutte af slet Korn=Vext skarp Jord, og af god Vext god Jord, ere
undertiden lige falske Conclusa; vel kand siges med Vished, at der er Forskiel
paa Jordens Natur, men med saa liden Grund kand nægtes, at enhver har
den Part af Jord, mindre af god og meere af skarp Jord, som han pro qvoto
efter sit contribuerende Hart=Korn kand tilkomme, denne Ulighed i sig selv ret
betragtet, burde da ikke giøre nogen betydelig Forskiæl til Felledskabets Ophævel¬
se, ja Forhindringen vil aldeles forsvinde, naar enhver vil betænke denne Sand¬
hed, at Forskiæl paa Beboernes Fliid, Arbeyde, deres egen, og deres Herskabs
med dem holdende Oeconomie, foraarsager Forskiæl paa deres bedre eller slettere
Tilstand; hvad den anden Post angaaer, nemlig Forskiæl paa Stedernes og
Beboernes Tilstand, da er samme af større Betydenhed, ubilligt var det at paa¬
staae en god Bonde, som svarer alt hvad han skal og bør, for den, som pro
tempore ikke ved egen Hielp kand jubsistere. Men ligesaa ubilligt er det; at
nægte at afstaae ham, naar derfor efter Billighed skeer Erstatning; efter sidste
Kongelige allernaadigste Forordning om Felledskabets Ophævelse, er det udtryk¬
kelig befalet, at en eller 2de Gaarde som i en Bye foraarsager Felledskab, bliver
til en af de største Lods=Eyere overladt, følgelig kand derimod ikke være nogen
Jndsigelse, det staaer allene tilbage hvad Værdie og Vederlag derfore bør skee,
har den største Lods=Eyere Gods at give igien i en anden Bye, hvor den anden
er største Lods=Eyere, da bør det først at tages, og hvad det ikke kand tilstrække,
da reede Penge, eller andet Vederlag i Følge den Kongelige allernaadigste
Forordning, naar de baade paa den Maade vare eenige om Byttet, skulde de
som udi et hvert Amt i Følge Forordningen, ere beskikkede om hvis Ærlighed og
Capacite man var forsikkret, nøye eftersee Gaardens Beskaffenhed, deres aar¬
