183
lige Jndkomster og disse Beboeres Tilstand, og derefter sette enhver pro Tønde
Hart=Korn for en vis Priis, hvilken Forretning burde skee, saavel i deres
Nærværelse, som skulde aflevere, som imodtage, at enhver kunde vide at iagt¬
tage sin retmæssige Paastand.
3.) De paa Bønder=Godset liggende Skove, denne Forhindring er un¬
derkast en af de største Vanskeligheder at hæve, at miste Skov uden Veder¬
lag er ubilligt, det retteste Vederlag er Skov igien, men det haves ikke alle
Stæder. Men endskiønt Skovenes Antagelse og Brendets Fornødenhed set¬
ter en umaadelig Priis paa stor og voxen Skov, ikke desto mindre, er den dog
ikke ævig; mange Steder hvor tilforn har været Skov, er nu ikke et Træ til¬
syne, derimod kand ved eendeel Aars Fliid og Arbeyde, tilveyebringes Skov
hvor nu ingen er, eller nogen kand erindre tilforn at have været. Kand efter¬
følgende ikke have den Forhindring til Fælledskabets Ophævelse, som Skoven
foraarsager, saa veed jeg intet Raad, de Midler jeg synes at være tienlige og
grundet paa naturlig Billighed, vil jeg fremsætte, enhver kand heraf udvælge
det som synes beqvemmest og fordeelagtigst.
1.) Enten skulde tillades den, som for nærværende Tiid er Eyere af Sko¬
vene, at beholde udi hvad Brug og Benyttelse al den Skov, som pro tem¬
pore er stor og voxen fra dato, at Bønderne til den største Lods=Eyere blev
overladt, paa hvis Grunde Skoven befandtes, til 200 Aar vare forløbne,
efter hvilken Tiid, samme skulde være forfalden til den som var Eyere af Bøn¬
derne imod en vis Summa Penges Udbetaling til den, som havde haft Sko¬
ven i Hævd; all Underskov og Hegning, naar det ikke havde naaet en vis Tyk¬
kelse, skulde følge Bonde=Gaarden og Grunden strax ved Mageskiftes Slut¬
ning, jeg har just sat saa lang Tiid til Hævd og Benyttelse af Skoven, nem¬
lig 200 Aar, endskiønt jeg er forsikkret, at kortere end denne Tid er tilstrække¬
ig at opelske Skov, hvor nu ingen er, allerheldst af Bøg, Ask, Lyng og Alm,
som groer hastigere end Eege=Træet.
2) Eller og den, som nu er Eyere af Skoven, reserverer sig alle derpaa
staaende Træer, som havde naaet en vis Tykkelse, og paaslaaer sit Stempel
og Nummer, og det aarlig holder reent at det tydelig kand sees, at være udhug¬
get, og naar engang alle de stemplede Træer ere borthugget, ophører den Ret¬
tighed til Skoven, og falder til den som er Eyere af Grunden.
3.) Eller han reserverer sig aarlig en vis Qvantitet Brende, enten der eller
i en anden ikke længere bortliggende Skov af den, som Skoven tilligemed med
Bønder=Godset blev mageskiftet.
