184
4) Svnes mig at den som forkastede disse eller andre billige Forslag, skeede
ingen Uræt, om han blev betaget den Herlighed, som completerede Gaarde have
over Skovene, saavel paa deres Bønders, som Hoved=Gaards Marker, nem¬
lig at hugge og sælge af Skovene, uden dertil først at søge Kongelig Allernaa¬
digst Tilladelse, ja ikke at hugge i fælles Skovene, hverken til eget Brug
eller at sælge der, hvor de ikke eyede saa meget Hart=Korn i Byen, paa hvis
Grund at Skoven laae, som Forordningen tillader Jagt=Friehed sc. 20 Tønder
Hartkorn, og give største Lods=Eyer Friehed at actionere og hæve for ulovlig
Skov=Hug, de faldende Bøder; det er sandt at denne Cour var haard, men
maatte proportioneres efter Sygdommens Beskaffenhed.
5.) Er det fælles Jagten, som til dato har hindret Felledskabets Ophæ
velse, den seeneste Kongel. Allernaadigste Forordning udsætter Jagten til 20
Tdr. Hartkorn udi en Bønde=Bye, dette hielper for en stor Deel, hvor fælles
Jagten ligger til Forhindring, og hvor alle andre uden denne ene er ryddet af
Veyen, meere skulde det maaskee hielpe, om uden Relation til Hartkorn, den
største Lods=Eyere udi Byen blev allene tilladt Jagt=Rettigheden, thi da kunde
man sikker giøre Regning paa, at den nest største Lods=Eyere giorde sig all Flid
for at faae de mindre Lods=Eyeres Parter, for tillige eller intet at blive Besid¬
dere af Jagten. Saavidt betreffende Felledskab imellem Lods=Eyere udi Bøn¬
der=Byerne, angaaende det Felledskab, som foraarsages af Bønder=Byernes
sammenliggende Marker, da har det, foruden disse anførte, sine Forhindringer.
6.) De fleeste og nesten eneste legges i Veyen af Bonden selv, og har
jeg kun hørt gandske faae som har været for Felledskabets Ophævelse, thi Imo
sige de, vi tabe anseelig paa vores Græsgang, det beste Græs er paa de andre
Byers Marker, dersom de blive os fralukket, maa Qvæget blive forsvækket med
videre, men posito, at det var virkelig saa i Sandhed, at en Bye tabte paa
Græs=Gangen ved at skille sig fra Fanget, er det en afgjort Sag, at de andre
Byer skulde føde deres Qvæg, og var dette Hoved=Aarsagen, da maatte den
Bye, som af de andre Byers=Qvæg saae sig at være fornærmet, være saa meget
desvilligere til at skille sig fra det øvrige, men naar dette af Bønderne foregives,
da enten indseer de ikke hvad der er dem tienlig, eller det er allene Ladhed som
holder dem tilbage; thi Aarsagen til deres overalt slette Græsgang deriveres af
en gandske anden Kilde, som paa et andet Stæd skal tydelig viises, ado dernest
klager de fleeste, at de neppe haver Giersel, til de Gierder de nu have, langt
mindre om de skulde giøre nye Hegninger, hertil svares ja, det for de fleeste Stæ¬
der har sin Rigtighed, men Aarsagen er den skiødesløse Maade at hegne paa,
