185
jeg levner til et andet Sted at tale om Steen=Gierder og Piiles Plantning, le¬
vende Gierder, &c. og allene vil tilstaae, at Bonden skal hegne med Riis=Gierder,
og da meener jeg, og drister mig til at beviise, at kun gandske faa Bønder skal
ved Fangenes Seperation faae fleere Gierder, end han tilforn har haft, da han
tilfælles udi alle Marker laae med mange Byer. Thi saasnart han vil rette
sine Gierder, som nu gaae ud og ind i 100de og udi 1000 Bugter og Krøge,
udi en eller tvende liige Linier, er jeg forsikret paa, at han derfra skal faae
fleere Favne Gierde tilovers, end de nye Hegninger kand beløbe sig til at Gierde:
forstaae, naar man i de Hegninger vil trække Gierderne lige, men de faae Bøn¬
der=Marker, som jeg har seet frahegnet, siden de Kongelige Allernaadigste Forord¬
ninger om Felledskabets Ophævelse, gaae Gierdet frem og tilbage i utallige Li¬
nier, og indtage dobbelt og dobbelt Rum, Tiid og Giersels=Spilde. Vel und¬
skylder jeg Bonden herudi, som hverken forstaaer det, eller kand giøre det, men
deres Herskabers Forvaltere og Fuldmægtige, burde lade sig være det høyst an¬
gelegen, at Bondens Arbeyde og Gierselet efter yderste Muelighed kunde spares:
hellere maatte en Proprietair betale Jngenieuren for at trække en Linie, uden at
blive fornærmet, eller fornærme andre, end aarlig see paa at Bonden til dette
brugte 30 a 40 Læs Giersel meere end fornøden giordes. Og naar dette med
at rette Gierderne blev alvorlig sat i Verk, bortfaldt af sig selv den Forhind¬
ring, som legges i Veyen for Felledskabets Ophævelse, sc. Mangel paa fornøden
Giersel. Endnu en Hindring til Fangenes Separation, er at faa af Pro¬
prietairerne selv antage det med Alvorlighed, og bie saa længe til Bonden
selv erindres derom, som sielden skeer, eendeel troe, at Bonden, som fra
Barndommen af er vant ved Agerdyrkningen, kiender best dens Mangel
og Fordeel. Men hvor meget herudi tages Feyl, haaber jeg, at Tiden
efterdags skal lære. Jeg synes det kunde maaskee være got, at sette de
Herrer Proprietairer i Bevægelse, som lade sig Markernes Separation
være saa lidet angelegen, og dette kunde skee ved at tillade den allene
Jagt=Rettighed, som paa Fanget, hvor alle disse Marker vare sammenblan¬
dede var største Lods=Eyere, og samme skulde han saa længe beholde saa
vidt og saa bredt, som Fanget var begreben, indtil een eller anden Bye
skilte sin Mark fra Fanget, da Jagten i den fraskildte Mark tilkom den
største Lods=Eyere udi Byen. Endelig udtrækkes den Articul i den Kon¬
gelige Forordning, som forbyder almindelige Vanstæder at fragraves for
vidt, og er den sidste Tilflugt, den Fortrædene har at holde sig til, og
VI. Deel.
