D¬
a jeg foretager mig at skrive over den vigtige Materie, som
det berømmelige Agerdyrknings=Selskab i Kiøbenhavn
fremsetter, skeer det ikke i den indbildiske Hensigt, at under
viise dem, der snart skal blive Mestere blant Menneskene, i den før¬
ste Fornødenheds=Konst, i en Konst, som nærer alle de andre Kon¬
ster. Jeg som er født i en langt bortliggende Republiqve, hvor¬
ledes skulle jeg være underrettet om Stædernes Omstændigheder, hvilke
bør tages i Betragtning ved en billig og fordeelagtig Deeling af de
Fælles Græsgange i Dannemark og Norge? Det er alleneste den
Lyst til at viise imod en stor Konge en ringe dog frie og oprigtig Under¬
danighed, der har opvakt min Jver. Hvor behageligt er det dog for
en Menneske=Ven, at see en Enevolds Regent, som en øm Fader,
at bemøye sig for sine Undersaatters Velfært, og at give den gandske
Verden et Exempel, som alt for lidet efterfølges, skiønt det saa vel
fortiener at følges
Den nye Titus, han meener, at en Dag er forloren, dersom
han paa den ikke har gjort noget Got, og han tænker at regiere, det
er, at giøre Folklykkelige. FREDERJCH den Godgiørende,
en oplyst Beskiærmer for alle Videnskaber og alle Konster, han vær¬
diges at opmuntre dem endog i de længst bortliggende Lande, men
han har i sær fæstet sin Faderlige Hensigt paa Agerdyrkningens for¬
deelagtige Forbedring. Da han er befriet fra de skadelige Fordomme,
som hidindtil har forringet den hæderligste Profession, Kilden til Fol¬
