190
kets Formerelse og Rigdom, den fasteste Stytte for Thronen, den
uryggelige Grund til Statens Styrke og Ære, Grundvold til Han¬
delen, Søefarten og Fabriqverne: saa opliver han igien Agerdyrknin¬
gen for at giøre sit Folk lykkeligt; som han dernæst understyttes ved Lys
af en Minister, som elsker HErren og Undersaatterne, og, som
Sullv, troer at alting blomstrer i en Stat, hvor Agerdyrkningen
blomstrer, hvad maa da ikke Dannemark vente af disses foreenede Om¬
sorg? Lykkelige Egne, J som see Videnskaber og alle nyttige Konster
at tiltage under Thronens Skygge og ved Ober=Hof=Marskallens
Aarvaagenhed, maatte J kun længe nyde disse søde Freds=Frugter!
Nogle U¬
Man maa tilstaae og det berømmelige Selskab giver ved det
leyligheder
fremsatte Spørsmaal tilkiende, at det fornemmer, at intet vilde mere
ved Fælle¬
befordre Agerdyrkningens Fuldkommenhed, og forøge alle Slags
der o¬
Overdrift. Levnets=Midler, end fælles Græsganges Ophævelse. Hundrede af de
beste fælles Agre give vel neppe saa meget af sig, som man kunde frem¬
bringe af femten eller tyve, hvilke en Selv=Eyer i sær dyrker. Her
ere uskikkede Buske og Træer, hist Klipper og adspredte Steene, an¬
densteds stilstaaende Vand og Moradser, næsten overalt Lyng og on¬
de Urter; see, saa fælt seer det gemeenlig ud i de fleeste Lande, paa de
Jorder, som forsømmes, fordi de ere fælles. Jord=Bunden bliver
uafladelig hentraad af Besternes Fødder, eller udanlig ved Muld¬
varpskud. De opvoxende Urter qvæles under Fæets Gange og Om¬
løben, hvilket i de beste Fælleder fordærver meget meere, end det æder.
Ofte blive Hiordene afmægtige og maa lide Hunger og Tørst, eller
de løbe til at drikke af det forfulede Vand, som foraarsager smitsomme
Syger, hvilke snart gribe vidt om sig med dødelig Ødeleggelse. Lad
os kun besee Vogn=Bæsterne og Melke=Kiøerne, som komme hiem fra
saadanne langt bortliggende Græsgange, man mærker let deres Legems
Afmagt af deres langsomme Gang. Denne Maade at græsse Qvæg
paa fælles Grund, ofte vidt adspredt, giver den ikke desuden Anled¬
ning til mange Giærder, som indtage Grunden, og ofte udtømme
Skovene? At giøre Skoven til Græsgang, er det ikke at fordærve den
og at spilde Giødningen?
Alle disse Uleyligheder og adskillige andre, som vi faae Anledning
Overdrift til at viise i det Følgende af dette Forsøg, ere følelige og kiendelige;
hvad er? De hensigte lige paa Fælleder egentlig saa kaldede, og paa Overdrifts
