197
opmuntre til deres frie Afskaffelse ved Velgierninger, ligesom Parla¬
mentet i Engeland ved adskillige Leyligheder har gjort; eller der maatte
i det mindste bevilges en Undtagelse fra all Ret over disse nye opbrudte
Jorder i ti, femten eller tive Aar, efter Begivenhed og Stædernes
Omstændigheder. Naar bemeldte Tid var forløben, saa skulde disse
Jorder vurderes og skattes i Ligning efter deres Værd, og efter de
Regler som følges ved de andre Grunde, hvilket naar det forøgede en¬
hvers Jndkomster i sær, skulle snart forøge Statens.
Dersom det da ved Undersøgning befandtes, at Græs=Gangene Fælleder,
ved et Fælledskab vare af liden Strekning, samlede til een Hob, vel som kunde
vedligeholdte, med Billighed og Forstand besatte, og Grunden des= beholdes.
uden var tør, saa den kunde ikke tiene uden til Græs, og udkrævede
kun liden Fliid, saadanne Fælleder kunde maaskee blive som de ere.
Men jeg tvivler paa, at der ere mange saadanne. Jeg kiender i det
mindste kun en eller to af dem, som findes nesten i denne lykkelige
Stand. Og i Fald Agerdyrknings=Raadet besluttede, at nogle Fæl¬
leder kunde beholdes, da maatte det foreskrive en Politie, som derved
burde iagttages, saavel for Græsningen, som for Vedligeholdelsen og
de fornødne Forbedringer.
Dersom det var Græs=Gange, hvoraf mere end et Fælledskab i Fælles
Fleng betiener sig, saa maatte tillige anordnes en Deeling af disse Græsgan¬
ge afskaf
Grunde imellem de Lod=Eyende Fælledskaber; efterdi fælles Græsning
giver idelig Anledning til Klage, Tvistighed og Proees imellem Nabo¬ ii
erne. Dette første Skrit fornærmer ingen i sin Ret, og er fordeel¬
agtig for alle. Ja det er uforbigiængelig fornøden, efterdi de smaa
Fælledskaber, som ikke kand underholde gode og flittige Hyrder, finde
sig altid fornærmede ved Brugen af disse fælles Græsgange.
Samme Anordning maatte tilstæde enhver Selv=Eyer at ind= Overdrift
hegne sine Jorder, og giøre deraf hvad ham syntes for got, efterdi det afskaffet.
er aabenbare, at Overdrifts=Brug angriber virkelig Eiendoms=Ret,
og enhver i sær, som ikke er Træl, bør have Friehed til at giøre med
sin Jord, hvad ham lyster, og at sette sine Grunde i Beskiærmelse, saa¬
snart han frasiger sig selv Ret til at lade græsse paa andres Jorder.
Denne Ret flyder nødvendig af saadan Brugs Oprettelse. Man har
i visse Lande bevilget enhver i sær Ret til at indhegne sin Eiendom,
men under meget haarde og besværlige Vilkaar for Selv=Eyeren,
