200
Skoves
Undertiden kunde det være tienligt, paa disse fælles Grunde at
Opfredelse
forplante en Skov til Bygnings=Tømmer eller Brænde, til almindelig
paadis
og besynderlig Brug. Agerdyrknings=Raadet maatte dømme om de
Fælleder.
Undersøgninger, som denne Stiftelses Fornødenhed udkrævede, og
give den fornødne Underretning hvorledes med denne Forplantelse skulle
forholdes.
Dersom Fælledskabet havde gode Vilkaar, og det var i Stand
Fælleders
uforskyldte til at giøre Forskud til Omkostningerne, saa kunde Fællederne ved lige
Deeling. Deeling deeles imellem Beboerne. Enhver i sær af Stedets Beboere,
som holdt Jldstæd, skulle have sin Andeel for sig og sine Arvinger
uden Testamente. Over=Deelene, som vare giorte efter Billighed,
skulle kastes Lod. Vel betænkt, at de fattiges Bøsse burde have en
anstændig Andeel ved denne Deeling. Man kunde giøre en Stiftelse
større eller mindre, til deres Bedste.
Feleder
Endelig dersom heele Grunden var alt for vidtløftig til at dyrkes
lagte til
nye Fnd= og sættes i Stand ved de nu værende Beboere, og der indfandt sig fra
fremmede Stæder nye Jndbyggere, som vare arbeydsomme, ædruelige
byggere.
og velsindede, saa kunde Fyrsten efter sin Myndighed tillegge dem disse
Fælleder, enten gandske eller en Deel deraf; hvilke skulle betales Selv¬
Eyerne eller Fæste=Bønderne efter Værdie, lignet mod den Nytte,
som de hidindtil deraf havde oppebaaren, og efter Eiendoms=Rets
Natur, bestemt ved Erkiendtligheder, i det man altid henlagde en Deel
til de Fattige. Thi deres Ret er hellig, og det er en overmaade vigtig
Sag for Staten, for Lehns=Mændene, for Fælledskaberne og for en¬
hver i sær at vedligeholde den.
Lad os upartisk overveye denne sidste Artikel, den fornærmer ikke
nogens Gavn, hvem det og er. Fæste=Bønderne og de Fattige finde
derved deres Regning, og den synes mig at være grundet paa Monar¬
kens høye Politie=Ret, paa Fælleders Oprindelse, paa Tiller og Er¬
kiendtligheder, som ere oprettede imellem de gamle Love og Herrerne,
paa den Fordeel, som Staten, Lehns=Mændene, Fælledskaberne og
hver i sær har af Folkets Formerelse, og paa deel Forpligtelse, som
Religionen paalægger til at antage de Fremmede Broderligen, lige¬
som vi ville selv antages, om vi vare saa ulykkelige at befindes i samme
Omstændigheder.
