203
uanseet det umaadelige Værd man derpaa har anvendt? Skulle det
da være umueligt at det Almindelige og hver i sær ikke kunde finde de¬
res Reigning ved saadan Forandring? Indhegninger formere nød¬
vendig Foeringen og Giødningen; give Leylighed til med Konst at ind¬
rette Enge, hvilke ikke kunde lykkes, dersom de bleve brugte til fælles
Græsning. Disse Enge sætte Dyrkerne i Stand til at holde gode
Heste og meere Horn=Qvæg, som desbedre finder Aftræk; han kand
da og udvælge iblant sine Jorder, hvilke der tiene best enten til Græs
eller til Korn.
Tredie Vanskelighed. De som have Deel i Fælleder, sige des= 3 De Fat¬
uden, at inden kort Tiid blive disse inddeelte Jorder solgte, afhændede tige blive
kun trøste¬
til andre ved slette eller liderlige Huusholdere, hvilke aldrig har kiendt ,e for en
den Fornøyelse Eiendom fører med sig: og saadant var tvertimod een kort Tid.
af deres fornemmeste Bestemmelser, som er at tiene til Trøst og Hielp
for de sande Fattige.
Det er forekommet i alle de Deelings=Forslag, som jeg har gjort, Besvarelse.
efterdi de Fattiges Andeel har udtrykkelig været forbeholden, og det
har derudi været forudsat, at disse Jorder skulle blive uafhændelige,
eller at de altid skulle tilfalde den nærmeste Blods=Forvante. Den
eneste Tilladelse, som jeg ønskede at maatte bevilges, skulle være, at
kunde omskifte disse Jorder imod andre af samme Natur. Saadanne
Omskiftelser kunde ved mange Leyligheder befordre Agerdyrkningen.
Man seer altsaa, at de Fattige, hvilke ikke kand hielpes ved Sagernes
nu værende Tilstand, kunde være meget bedre og vissere hiulpne ved
Fælleders Deeling. Lad os heller sige, det synes klarlig, at saadan
en Indretning maatte være det kraftigste Middel til at forekomme nogle
Familiers yderlige Armod og gandske Ødeleggelse, efterdi disse Grun¬
de aldrig skal kunde afhændes, men arves paa de nærmeste Blods¬
Forvanter.
4. Man
Fierde Vanskelighed. Man er bange, at man ikke kand under= kunde da
holde sine Bæster og Qvæg om Sommeren, dersom man bliver skilt ikke under¬
ved den Ret at slaae dem paa Fælleden, hvor de nære sig de fleste Maa= holde sine
Bæster og
neder af Aaret.
Qvæg om
Men er det ikke aabenbar, at den samme Mængde Qvæg, som Somme¬
nu nære sig af Grundens Afgrøde, uanseet Fælleders øde Tilstand, ren
maatte endnu bedre kunde næres, dersom Fællederne bleve satte i Stand, Besvarelse.
dersom
