208
frisk Luft to Gange om Dagen ved at føre dem til Vands. Saale¬
des føder man dem i Flandern, og man veed at det skeer med god
Fremgang
For det tredie, i Henseende til det unge Qvæg, det kand man
drive lidt meere ud, om man vil.
For det fierde, Bederne i sær, de bør have en fraskildt Plads
(Patullus), i frie Luft, i en Krog af en Indhegning, saaledes at de kand have
, Rum nok til at røre og hvile sig efter deres Lyst. Man maa der li¬
geledes føde dem med grønt af en Krybbe eller Hek, og de befinde sig
derved meget vel, alleeneste at man ikke giver dem for meget paa
Gangen, og at man derudi af Førstningen blander lidt tørt Foer.
Man maa see til, at de der kand være vel tørt, saavel for deres Sund¬
heds som for Uldens Skyld, og til den Ende bør Hyrden hver an¬
den Dag eller og hver Dag legge nye Jord paa Grunden, hvor de
staae, hvilket kand tilbringes paa en Hiulbør. Deres Møg blan¬
der sig da med denne Jord, og lidt efter lidt ophæver Grunden nogle
Fødder høy, som giver en kostbar Giødning.,
Endelig nære Svinene sig paa Stien og gemeenlig under Tag;
hvorved maa iagttages, at man i stor Heede kaster nogle Spander
Vand paa dem, for at kiølne og forfriske dem. Man kand og sette
dem under aaben Himmel i en Krog af en Indhegning, og der gand¬
ske vel føde dem med Klever, frisk afskaaren, hvilket man giver dem
, kun efter Haanden, som de opæde, paa det at de skal intet spilde der¬
af. Dersom man herved bruger den Forsigtighed, at bringe hver
Dag nye Jord til dem paa Grunden, hvor de staae, saa kand man
deraf faae en Mengde ypperlig Giødning.,
Niende Vanskelighed. Disse Jorder skal snart blive fordervede,
9 Mon
frygter for siger man, dersom de aldrig meere skal bruges til Græs=Gange, saa
at disse
giødes de ikke meere af Fæets Møg, man siger endog, at Qvæget,
utaknem¬
meligesor, naar det med Fødderne nedtræder disse Jorder, saa giør det dem der¬
der blipe med samme Tieneste, som giøres ved Trumlen over pløyede Agre.
Jeg svarer først, at saadant Fæets Møg maa udstrøes, om
gandske
fordærvede man vil, at det skal tiene til at frugtbargiøre Jorden, ellers giør det
Besvarelse. meere ondt end godt; thi Qvæget æder ikke det Græs, som groer om¬
kring ved deres Møg=Dyniger, men nedtræder det med Fødderne
hvilket for saa vidt er spildt. Dernæst er det ikke rart at finde i visse
