209
Lande Hyrder, som tilegne sig denne Giødning, hvilken de legge i
Mødding, for at bringe den hen paa deres Jorder, eller for at selge
den. Jeg veed og vel for det tredie, at Bonderne trumle deres Vaar¬
Sæd, som de vil afskiære, og at adskillige i Engeland lade Trumlen
endog gaae over alle deres Agre uden Undtagelse, for at forekomme
Luft=Hullerne for Kornet, og at Jorden allevegne tilfulde kand skiule
det: men man maa først have pløyet Jorden dybt, ellers maatte
Trumlen giøre megen Skade: thi ved at nedtrykke Grunden saaledes
maatte man fordærve næsten all Nytten af en let Pløyning. Ende¬
lig er det naturligt at slutte, at de nye Selv=Eyere, naar de faae en
større Mængde af Giødning, vil bære Omsorg for at udstrøe den
over deres Lod.
Tiende Vanskelighed. Man paastaaer, at man kand hverken 10. Man
høste eller slaae paa disse Fælleder, og at i Fald de bleve deelte, maatte kand hver¬
man dog alligevel for at profitere af dem, bruge dem til at græsse ken høste el¬
ler slaae
Qvæg paa.
paa disse u¬
Jeg tilstaaer, at i deres nu værende Ufrugtbarheds Tilstand frugtbare
kunde Leen ikke bide derpaa. Er dette ikke en almindelig Skiæbne for Jorder.
øde Jorder, som aldrig have været dyrkede, og som fra ældgammel Besvarelse
Tiid have været udplyndrede, at neppe Regnen selv kand trænge
igiennem dem? Men lad os kun lægge Flid, Dyrkelse og Giødning
paa dem, hvilket ikke kand have Sted uden man giver dem til visse
Eyere og deeler dem, man skal snart see, at de skal forandre deres Na¬
tur og lykkes.
Seer hvilken lykkelig Fremgang Marqvis af Turbilly ved Lyn¬
gets Afbrændelse har gjort; Seer dem hos Engelænderne ved Jorde¬
nes Blanding og ved store Roers Sæd, og tilstaaer saa; at man
kand frugtbargiøre de aller ufrugtbareste Grunde, uden at giøre Vold
paa Naturen. Jeg tør forsikkre, at dersom der ere Fælleder, saa¬
danne som Vanskeligheden forestiller sig dem, da er det meget faa.
De maatte være Naturens Vidunder, hvilke altsaa ikke kand tiene
til en almindelig Jndvending.
f Det vil
Ellevte Vanskelighed. Der ere, siger man moradsige Fælleder,
blive u¬
hvoraf Grøden ikke vel kunde indsamles, da det er umueligt at komme
f mueligt at
til og fra med Vogne.
VI. Deel.
