210
Besvarelse
Jeg svarer, dersom det er sandi paa nogle Steder, hvorpaa
jeg ikke tvivler, da beklager jeg ret Qvæget, som maae der gaae og
søge deres Føde, Hyrderne, som der maae vogte dem, Tieneste=Fol¬
kene, som der maa oplede dem, og Hosbonderne, over hvilke endelig
Fælleders Fæets slette Tilstand, Hyrdernes Uleylighed, Tieneste=Folkenes Ud¬
Feyl.
mattelse til Slutning gaaer ud. Det vilde blive gandske unyttigt,
videre at udbrede denne Betragtning; den er, saa følelig, at enhver
begriber den. Det eneste Middel imod alle disse og mange andre U¬
leyligheder, maatte være at udlede Vandet derfra, og at udtørre Mo¬
ratzerne, at grave Render, og giøre Veye, hvorpaa man kunde kiøre.
Agerdyrknings=Raadet maatte altsaa lade disse Steder besigte ved
dygtige Ingenieurer, at det kunde faae nøye Underretning om Fælled¬
skabets Tilstand og om alle andre fornødne Omstændigheder, man
maatte da give Afridsning over Arbeydet og giøre Overslag paa Be¬
kostningerne, at man kunde ligne Fordeelen med Omkostningerne.
J Fald Udtørrelsen blev anseet for tienlig og Fælledskabet ikke
kunde staae for Omkostningerne, saa var det Kongens Godgiørenhed,
anstændigt at giøre Forskud af de fornødne Summer, hvilke derefter
med Billighed kunde legges paa Jordene, hvoraf de nye Eyere skulle
betale Capitalen eller Renten indtil Gieldens Udslettelse. Selv=Eyerne
eller de som bruge disse Moser, som ere af nogen betydelig Vidtløf¬
tighed, have saa stor Fordeel ved at sætte dem i Stand, at de saa at
sige aldrig skal fortryde nogen Bekostning eller noget Arbeyde, som
derpaa anvendes, efterdi de ved Moratzers Udtørrelse forskaffe sig
ypperlige Grunde, hvilke de kand anvende til adskillige meget fordeel¬
agtige Ting.
Ved saadanne Udtørrelser bevare de ellers Skov=Haugerne,
Agrene og Træerne deromkring imod For=Aars og Efter=Aars Fro¬
sten, og giøre Luften derved meere sund.
12. Tib og
Tolvte Vanskelighed. Hvor mange Mennesker og hvor megen
Arbeydere
Tiid, mærkes fremdeeles, bør man ikke have til at indsamle Grøden:
vil fattes
Hvor mange Hindringer forefalde ikke ved Veyrets Ubestandighed?
til at ind¬
samle Grø= Man har allerede i Sagernes nærværende Tilstand paa adskillige
Stæder ont nok ved at faae Arbeydere til at giøre hvert Stykke Ar¬
den
beyde paa beqvemme Tider, hvorledes skulle man da efter Arbeydets
