214
Nye Feyl daglig vil afstryges og Hestene hver Dag strigles, ellers kand de ikke
ved Fælle= begaae sig, og hverken udstaae det Arbeyde, hvortil de ere bestemte:
der.
ikke heller skaffe deres Herre den tilbørlige Profit. Ellers veed enhver,
at man i den gode Aarets Tid betiener sig af Vogn=Bæsterne, saavel
til at kiøre, som til at pløye med, den som da kiører og bruger dem,
han maa og opvarte og strigle dem. Dersom det falder i ondt Veyr,
og fornemmelig dersom Regnen er kold, saa maa man tilstaae, at
Bæsterne ere meget ilde tiente med at være paa Marken, og at det var
langt bedre at have dem i Skiul. En Forsigtighed, som altid iagt¬
tages af de Huusholdere, der have Bæster, som de vil spare. Ende¬
lig kand man her igien erindre sig, hvad jeg før haver sagt om Tidens
Spilde og de mange møysommelige Forretninger, som foraarsages ved
fælles Græsgange.
14. Disse
Fiortende Vanskelighed. Naar man afskaffer Fælleder, ind¬
Jorder
vendes fremdeles, saa raader man ikke Bod paa det Onde, som man
kand ikke
foresetter sig at afhielpe. Man maa deele dem for at sætte dem i
blive dyr¬
Stand, men de Lades Andeel, hvis Tal er saa stort, mon den ikke
kede.
endda alligevel bliver i Uorden? Ja endog den Deel, som de Fattige
og Folk af ringe Vilkaar faae, maa blive forsømt, dersom dertil be¬
høves Forskud af Bekostninger og Arbeyde til at rydde, at afbryde
Buske og Krat=Skov, at opbryde Stubbene, at bortskaffe Steenhobe
eller at sprenge anseelige Klipper o. s. v.
Jeg mærker strax, at mange Lade skulle visselig gribe til Hurtig¬
Besvarelse
hed, og fornemmelig de som af en Forfængeligheds=Regel ilde forstaaet,
men dog gandske almindelig, udstaae haarde Ting, ved at gaae og ar¬
beyde for andre. Enhver veed ogsaa, at Titler af nye Besiddelse og
Eiendom ere den kraftigste Driver til Flittighed og Hurtighed. Der¬
næst var det anstændigt, som tilforn er sagt, at Agerdyrknings=Raa¬
det, ved noget Forskud, hialp disse nye Selv=Eyere. Resten af Svaret
skal finde Sted i følgende Artikel.
15. Det
Femtende Vanskelighed. Videre paastaaer man, at der ere
vilde koste nogle fælles Grunde, hvis de skulle settes i Stand til at dyrkes, vilde
for meget
at sette dem det koste meere end Grunden selv, naar den var ryddet, kunde
i Stand. være værd.
For det første er det en Gierning, som man uden forudfattet
Besvarelse.
Meening burde overlegge. De Engelske Agerdyrkere har ved alle
