218
17 Der vil
Syttende Vanskelighed. Efter de vidtløftige Fælleders Afskaf¬
da ikke
felse, mon man da kunde have Leylighed til at holde Faar, som ind¬
mere blive
bringe saa stor Profit, og hvis Kiød, Tælg, Melk, Uld og Møg er
Leylighed,
til at holde saa nyttig? thi de maa fødes paa frie Mark, og de vil have tørre san¬
Faar., dige og følgelig vidtløftige Græs=Gange. Af alle Indkomsterne er
ingen større og vissere end den af Uld=Qvæget; uden man herfra vilde
undtage den Jndkomst, som i visse Lande faaes af Bier. Dette er et
Spørsmaal, som fortiener endnu med Flid at overveyes.
Jeg vil ikke bestride den Nytte og store Jndkomst, som kand
Besvarelse
haves af Faar. Jeg veed, at dette er en Kilde til stor Rigdom paa
alle de Stæder, hvor der er Overflødighed og got Kiøb paa de meest
fornødne Levnets=Midler. Engeland giver os endnu herpaa Beviis.
Det er derfra, hvor vi altid hente vore Svar, saasom vi derfra har
taget vore Grund=Regler; Vandene, Jordene til Klæde=Valkning ere
der, og de ere i alle Land; Man har kun at forsøge og at lede. Mun¬
terhed er Moder til Opdagelser, og Flittighed sætter dem i Verk. Men
jeg negter at tørre, sandige og vidtløftige Fælleders Vedligeholdelse
tiener til Faare=Avlens Fordeel. Engelands Exempel viser tvertimod,
at de bør afskaffes, thi hverken Handelen eller Klæde=Manufacturerne
eller andet saadant har nogensinde der saa blomstret, som efterat Fæl¬
lederne ere blevne deelte. Og dette er det som vil skee meere eller min¬
dre i alle de Lande, hvor denne Afskaffelse faaer Sted. Faar og en
god Arts Vedligeholdelse udkræver i Sandhed saadan agtpaagiven
Omhue, som et Fælledskab, skiønt meget vel sindet, ikke kand have, og
saadan Flid, som fælles Hyrder ikke kand anvende, naar de maa rette
sig efter en Deel vankundige, egennyttige eller forsømmelige Folk.
Eyeren maa selv have et vaaget Øye over sin Hiords Bevogtelse
og over Vogteren, om han ikke vil bedrages i sit Haab.
Det skal
kun være en Selv=Eyer og en Hyrde, som staaer i hans Tieneste alle¬
ne, der kand lade Vædre af en god Art til Faarene i en Alder, som
er beqvem baade for Hunnerne og Hannerne, og i den rette Aarets
Tid o. s. f. Dersom alt saadant overlades til en fælles Hyrdes Opsigt,
som paa Fælleder maa vogte Fælledskabets Hiord, saa er det, nmue¬
ligt, at Faare=Avlen jo maa fordærves. Men Sagen faaer vel en
anden Anseende, dersom Fællederne, end og de meest sandige, blive
deelte. De nye Selv=Eyere kand paa saadanne Stæder saae Rødder
