222
Men hvad som
dette, da komme vi og vel efter Haanden til rette dermed
settes forud og giør den allerstørste Vanskelighed, er Fælledskab imellem ad¬
skillige Proprietairier eller Herregaards Eyere, hvis Hart=Korn ligger saa¬
ledes adspredt og blandet imellem hverandre, at den som seer nogle fremmede
Bønder=Gaarde, liggende nær ved sin Hoved=Gaard, og midt iblant sine egne
Bønder, han eyer maaskee ligesaa mange eller fleere Bønder=Gaarde, langt
bortliggende midt iblant dem, som ere hans Naboe tilhørende, med hvilken
han gierne ville udbytte de første, med de sidste, saa at de paa begge Sider
kunde være bedre tiente med at have deres Eiendom samlet til fuldkomnere
Brug og Hielp for de øvrige Hovnings=Bønder paa begge Sider. Denne
Hovedsag, saasom Grunden til den deraf dependerende friere Omgang med
hver Byes Overdrev at adskille og udbytte, var Afhandlingens Forfatter
ubekiendt, og derfor kunde han ikke heller henrette sit Skrift til det Øyemærk.
Jmidlertid skylder vor Nation denne berømmelige Mand megen Tak og
Ære, for sit saa vel grundede, som velmeente Skrift, angaaende den Deel
af vort fremsatte Problema, som sigter til bemeldte almindelige Overdrev.
En bedre Anvendelse af disse store Landstrekninger er vist nok baade muelig
og gavnlig, særdeles her i Dannemark, hvor Grunden ikke saasom i Svitzer¬
Land, eller andre biergagtige Lande, findes opfyldt med saa mange steile
Banker, Steen=Klipper og ubrugelige Noser, men nesten allevegne bestaaende
af en gandske vel brugbar og til een eller anoeu Sæd, frugtbar Grund, saa¬
fremt den, efter sin Art, ret behandles, og dens Underdeel ved Ploven aabnes
samt Aar efter Aar udsettes for Soel=Regn og andre Jndflydelser af den
frugtbargiørende Luft.
dette Fald vil først en forbedret Græsning
Græsningen en forøget Giødning, og ved dens Hielp med Tiden et gandske
got Agerland ventes, saa vidt den Allerhøyeste hertil giver sin Velsignelse.
No. *.
