227
allene tillader, men endog udfordrer dette Fælledskab. DDog tilstaaes gierne
Mange vore Lands=Byer at være vel store, og saadan Størrelse sin Uleylighed
at medføre, da Grundens større eller mindre Frugtbarhed tillader større eller
mindre Lands=Byer.) Dertil seer jeg heller ikke: at det udsatte Problema har
nogen Hensigt til dette Fælledskab; hvorover og samme, ligesom det første, her
gandske forbiegaaes.
Det 3die Fælledskab er Land=Godsernes eller Lods=Eyeres Fælledskab i en
og samme Bye. Og dette er det, som det udsatte Problema nævner Fælledskab
i Land=Godset, da derved ingen af de forhen benævnte Fælledskaber beqvemmelig
kand exprimeres; Thi at spørge: Hvorledes Fælledskabet i Land=Godset best
kand hæves. Eller: Hvorledes Land=Godserne best kand adskilles, er, forstaae¬
ligt nok, et og det samme.
Vel er det nu saa: At dette Fælledskabs Skadelighed og dets Hævelses
Nytte settes her forud, som fastsat og afgjort. Hvilket og uimodsigeligt har sin
fulde Rigtighed. Dog, siden der endnu ere meget ulige Meeninger, af hvad
Vægt, Strækning og Størrelse dette Fælledskabs Skadelighed, og dets Hævelses
Nytte egentlig kand beregnes, synes det, til nu desto grundigere Jndsigt og
rigtigere Fremgang i Sagen, ikke utienligt, forinden vi handler om Hindringer¬
ne for, og Midlerne til dets Hævelse, paa det nøyeste at tage Vægten af dets
Skadelighed; Siden det just er denne Jndsigt, der skal sige os: Hvorvidt man
heri egentlig bør fremgaae: Hvilke Midler, der, som beqvemme, kand antages,
og hvilke derimod, som ubeqvemme, bør forkastes
Dette Fælledskab hører nu ilde overalt. Og jeg skal heller ikke rose det.
Alle ere eenstemmige: At det er skadeligt, og jeg skal heller ikke negte det. Men
lader os gaae Sagen noget nærmere! Lader os undersøge: hvor skadeligt det
egentlig er. At vi ikke skal beskylde det endog for det, som det er uskyldigt i, eller
lade det bære Skylden allene for de Ting, til hvilke andre Ting concurrerer!
Lader os eftersee: Hvad Nytte man egentlig kand tillegge dets Hævelse, ikke
allene: hvad Nytte samme for sin Deel vilde give Frihed, Leylighed og Anled¬
ning til. Men endog: Hvad Nytte man med god Grund kand formode, at
Fælledskabets Hævelse virkelig og i Gierningen vilde medføre, uden at samme af
andre nu værende hinderlige Aarsager skulde holdes tilbage.
Mangen Proprietair siger nok: (og jeg har muelig hørt det saa ofte, og
er trettet saa meget ved at høre det, som nogen anden.) At, eyede han den eller
den Bye allene, da skulde han sætte den i en gandske anden og bedre Tilstand.
Men, foruden det, at Begierligheden kand have nogen Jndflydelse i denne Tale,
