228
siden Enhver gierne saae sit udbredet, og Naboens indskrænket. Da veed man
jo, at den menneskelige philautie taler gemeenlig saa i alle Ting. Saadanne
Ord: Var jeg i den Post, i hans Stæd, havde jeg det eller det under Hænder,
da skulde Sagen faae et gandske andet Udseende, lyder os jo alle snart daglig og
idelig i Ørene. Men enhver Fornuftig veed og nok, hvad derpaa saadant sigen¬
de er at reflectere. Vil man allene giøre den saaledes talende Proprietair dette
Spørsmaal: At dersom den omtalte Bye tilhørte den eller den hans Naboe
(ligemeget, hvilken man nævner) om den da ikke ligeledes skulde komme i bedre
Tilstand. Da skal man strax formærke: at det holder hart, heri at vinde hans
Biefald: og at det følgelig meere er andres, end hans eget Fælledskab, eller
Fælledskabet i sig selv, som han anseer for skadeligt, at han lover sig ikke nogen
synderlig Nytte, hverken for Byen eller Staten, ved dens Fælledskabs Hævelse,
saafremt Byen falder i nogen andens Hænder, end hans egne. Deres Sigen¬
de i saa Fald har man altsaa ondt ved at bygge paa, helst naar man seer: at
de Byer, de eyer eene, i ingen Maade ere bedre holdne.
Vil vi nu derpaa høre Bøndernes Betænkning; Om det vel var gavn¬
ligt, at heele Byen kom under en Eyere. Da bliver Svaret formodentlig dette:
At de veed sig ingen Fordeel derved at kunde tilregne: At, siden nye Foretagende,
helst de, som ankommer paa eet eneste Menneskes Jndsigt og Skiønsomhed,
nok saa snart kand forverre, som forbedre Tingen, da kand det stundum have
sin Nytte, at der er den, som kand giøre Hinder og Modstand: Og at det i sær
derved kunde være at befrygte: At Proprietairen, om ikke den nu værende, da
en af de følgende, vilde slaae sine Faar paa Byens Fælled, hvilket andre Lods¬
Eyeres Fælledskab hidindtil har hindret. Muelig Svinene og i fald de gik til
Skade i Hov=Lykkerne, for en Tiid bleve fatte did til Straf og Forbedring.
Dertil kunde det vel og hende sig: At en eller anden Flaske Jord, den Herreman¬
den efter hans Tanke forstoed bedre at føre sig til Nytte, end den enfoldige Bonde,
formedelst sin Beleylighed blev beæret at indsluttes inden Hovet=Gaardens Gier¬
de. Men, det er Bønder! og Bønder, veed man jo (i mindste har man hørt
det tit nok) forstaar sig aldrig paa deres eget Gavn, dertil vil de og immer henge
i deres Fædrene=Skikke. Rettest derfore, at vi reflectere lige lidet baade paa
Herremandens og Bondens Sigende i dette Fald, men at vi nøye og upartisk
undersøger Sagen, og følger Fornuftens Tilsigende.
Det første, som vi, for Fælledskabets egentlige Skadelighed at indsee, os
kand foretage, bliver vel dette: At vi holder de Byer, der har Fælledskab imod
dem, som intet haver, og ligner disse Byers Tilstand og Beboeres Velstand imod
