231
almindelig talt, sig vil undslaae, indtil en Kongelig Anordning paabyder den.
Og skeer den da best ved Leylighed af en nye Landmaaling, og ved udsøgte saa¬
vel i Maale=Kunsten, som Landvæsenet, kyndige Mænd. Og, naar Jnddee¬
lingen i Marker paa denne Maade bliver forandret, da kand Fælledskabet ingen
Hindring giøre. Dertil kand man og vente: At der da treffes en meget bedre
og rettere Inddeeling, end naar den overlades til enhver Proprietairs eget Jnd¬
sigt; Thi det er en Sag af den Vanskelighed, at man langt fra ikke maa vente,
i enhver Proprietair, en noksom kyndig Mand til dette Foretagende at forefinde.
Skeer den nye Inddeeling ikke med gandske god Skiønsomhed, da kand den snart
forverre den Sag, som den forbedre skulde.
2) Siges Fælledskabet at hindre: At enhver Bonde ikke kand gives sin
Grund meere samlet, i den Stæd den nu snart paa alle Skifter i Marken fin¬
des adspredt. Denne Post indløber for en stor Deel under den forrige, og i
fald den nogensinde skulde vinde almindelig biefald, udsettes den og best, ligesom
den forrige, til en nye foretaget Landmaaling. Ellers maa man agte: At Fædre¬
ne ikke uden med velberaad Hue, har tildeelt hver Gaard sin Andeel paa Markens
forskiellige Skifter, og Aarsagerne, som de dertil har eragtet fuldkommen gyl¬
dige, ere disse: At Byemændene kunde alle, enhver efter sit Hart=Korn, vorde
lige lodtagne i alle Byens forskiellige Grunde, de lavere med de høyere, de
bedre med de slettere, de nærmere med de længere fraliggende, og altsaa have lige
Skiebne med hinanden i de vaade og de tørre, de varmere og de koldere, de min¬
dre og de meere frugtbare Aaringer. Og at den betydelige Forskiæl, som de fleste
Aaringer giør paa de forskiellige Grundes Afgrøde, ikke skulde giøre deres Vil¬
kaar forskiellige, give den ene Overflod og den anden Mangel. Overflod, som
man ikke vidste at giemme, og Mangel, som man ikke kunde taale. Men at
baade de forskiellige Aaringer derved skulde vorde meere lige, samt Tab og Vin¬
ding til dem alle lige vorde uddeelt. Og ved en anden Inddeeling, troer jeg hel¬
ler aldrig, at Bonden, hvor Grunden falder forskiellig, blev at tilfredsstille, thi
han ynsker helst at have baade af den høyere og lavere Grund, deels siden han
i vanskelige Aaringer kand vente at finde paa den ene, hvad han savner paa den
anden, deels siden begge ikke fordrer en og samme Behandlings Tid. Disse
Aarsager ere og af alle dem, jeg veed, der har gjort deres Bønder lige i Hart¬
Korn, end og dem, der har eyet heele Byen, hidindtil anseet saa gyldige, at
Enhver har faaet sin Anpart i Markenes forskiellige Skifter. (Thi de Uleylig¬
heder, som findes ved den nærværende Indretning, falder strax og enhver i Øynene.
Men, naar man vil hæve dem, da bliver man først vaer, at der paa den anden
