232
Side, møder andre nok saa betydelige. Da indsees først Grunden af de fleeste
til forrige Indretning.) Fælledskabet kand altsaa ikke egentlig siges at hindre
det, som endnu ikke er eragtet tienligt, eller har fundet Sted, hvor intet Fælled¬
skab har været. Saa meget maa man ellers tilstaae: At Markerne ere inddeel¬
te i fleere Stifter, end fornødent giordes, og at fleere af de nu værende Skifter
af eens Beskaffenhed, om ikke just sammenliggende, kunde være slaaet sammen,
paa det fleere Agre, eller i mindste en bredere Ager Enhver kunde tildeeles. Men
saadant er vel skeet, for aldeles at undgaae alle Klagemaale, saavel angaaende
Fraliggenheden, som Frugtbarheden.
3) Siges Fælledskabet at hindre: At en Proprietair ikke kand giøre sine
Bønder i Byen lige i Hart=Korn, naar nogle ere for store, og andre for smaae.
Men for denne Beskylding fritages Fælledskabet for største Deelen af den daglige
Erfaring. Mange Proprietairer har gjort og giør endnu deres Bønder=Gaarde
lige, uagtet andres Fælledskab i Byen; Thi efterat ald deres Bønders Grund
i et er opmaalt, og hvert Stykke efter sin Bonite antegnet, uddeeles den til En¬
hver i lige Deele. Saa meget tilstaaes ellers gierne: At den Proprietair, som
nu i 4, 5, eller fleere Byer kuns har i eller 2 Gaarde i hver, kunde faae fleere
Bønder=Gaarde af lige Hart=Korn, om disse i i eller 2 Byer vare samlede.
Denne Bønder=Gaardenes Lighed paa samme Gods har vist nok sin
Nytte, og almindelig foregives denne, som den største: At derved kand Hov
ningen og dens Byrde best giøres lige for dem alle. Skiøndt en fornuf¬
tig Landmand endog veed at giøre Hovningens Byrde omtrent gandske lige a
Ladvenant for Bønder af ulige Hart=Korn. Jeg eragter derimod den største
Nytte, af Bønder=Gaardenes Lighed paa samme Gods og i samme Bye at være
den æmulation, som derved gives Bønderne.
Ere Bønderne ulige i Hart=Korn, da vil den, der staaer tilbage, gierne
hæfte Skylden paa Stædet og dets Tillæg, ulige Skatter, Hovning og Land¬
Gilde, og i den Forsikkring glemme at undersøge sit Forhold, og sammes Man¬
gel at indsee og ændre. Ere de derimod lige, da kand den tilbagestaaende, siden
han er under samme Gods og Behandling, har samme Tillæg, Jndtægt og
Udgift, Herlighed og Besværlighed, ikke vel (naar ulykkelige Tilfælde og Syg¬
dom ikke paakommer) hæfte Skylden paa nogen anden Ting, end sit eget For¬
hold. Derved veyledes og tiltvinges han da, sit Forhold nøyere at undersøge,
og deri den rette Aarsag til hans slettere Tilstand at opdage.
Denne Bøndernes Lighed i samme Bye kand og allerbest underrette Pro¬
prietairen, om de ikke for meget medtages og bebyrdes. Den stund de ikke ere
