238
giør Ligningen, som imellem dennem skee skal, heel vanskelig, og heel sielden
kand man vente: At 2de Hoveder, som Sagen, og saa vanskelig en Sag,
begge er paagieldende, deri vorder enige. Saa vanskelig en Beregning sluttes
eller afbrydes derfor gierne saaledes: ved at beholde mit Eget, er jeg sikker baade
for Tab og Fortrydelse. Ved Tuske derimod udsetter jeg mig for begge Deele.
Var her en Deel meere Gods i Prøvincerne, som ikke behøvedes til Hoved¬
Gaardenes Hovning, da vilde Fælledskabets Hævelse derved vist nok faciliteres,
i mindste saaledes (som det nødvendigste) all Hovnings=Godset meere vilde vorde
samlet; thi for Hovningens Skyld kand nu meget Gods, ikke uden imod Gods,
overlades, og dette, som sagt, giver en vanskelig Beregning. Var der derimod
meere Hovnings fri Gods og Selv=Eyer=Gaarde, saa at en Proprietair baade
for Penge kunde selge af det, han havde, og tænke til, andet igien at indkiøbe,
da holdt det ikke nær saa haardt, at faae en eller anden Gaard fra en Proprie¬
tair; thi at vurdere en Gaard i Penge er en meget lettere Sag, end at vurdere
Gaard imod Gaard. Derfor finder man og, at hvor Hoved=Gaardene ere
meest hyppige, og mindst Hovnings fri Gods og Selv=Eyer (som i Fyen) der er
Fælledskabet, i mindste for Hovnings=Godset, størst, der er mindst samlet Gods
at finde; thi her er det en Rarite, Grevskaber, Baronier og Stamhuuse und¬
tagne, at en heel Bye ligger til en Hoved=Gaard. Og skeer det da af denne
Aarsag: At Hovnings=Godsernes bedre Samling hindres derved, at Hoved¬
Gaardene ere vel mange mod Bønder=Godset.
Den Vanskelighed, som jeg her finder i Tingen, og dens Natur, veed jeg
vel, at andre meener med større Føye at kunde henføre til Proprietai¬
rernes Sindelav, tilskrivende dem en ret besynderlig Egensindighed og
Misundelse i denne Tilfælde. Besynderlig maa den Misundelse vel
siges: At de alle eendrægtig, Tid efter Tid, Slægt efter Slægt, skulde
udelukke sig selv fra de Beqvemmeligheder af samlet Gods, allene af
Misundelse, og for at hindre Naboerne lige Beqvemmeligheder, og
uden nogen anden vigtig Grund, eller i Tingen og dens Natur værende
Vanskelighed. Besynderligt: At de ikke engang skulde indsee denne
Misundelses Daarlighed, sette sig med hverandre, og, for selv at nyde
en Fordeel, tilstaae Naboerne den samme. Og end meere besynderligt
var dette, om Fordeelene af Fælledskabets Hævelse vare saa mange og
saa gandske betydelige, som de afmales just af de samme, der setter Pro¬
prietairernes Egensindighed og Misundelse til den eneste eller fornemste
Hindring for Fælledskabets Hævelse. Men hvortil nytter saadanne,
