241
Vil man indvende: At Hovningen og burde afskaffes. Ja at Hovnin¬
gen og kand ansees, som en Hindring for Fælledskabets Hævelse, da mange
Magelag til Fælledskabets Hævelse hindres derved, at den ene Gaard behøves til
Hovning, da den derimod anbudne efter Fæstebrev er Hovnings fri. Da
svares: At Hovningens Beqvemmelighed er just et af de fornemste Øyemeed
ved Fælledskabets Hævelse, og en af de fornemste Fordeele, som søges ved at
faae Godserne meere samlede. Hvad ellers Hovningens Nytte eller Skadelig¬
hed er angaaende, da henvises Læseren til mine Undersøgningers 2den Deel.
Foregives der af andre: At den Hovnings=Frihed, som nu i Fæste=Breve
er fastsat, siden den, som sagt, hindrer mange Magelag, bør og ansees som
en Hindring for Fælledskabets Hævelse: Og at det kunde være tienligt, at dette
Baand blev løst ved den Kongelige Myndighed. Da falder dette Forslag, saa
vel som andre af samme Natur, mig meget betænkeligt, og venteligt er det og
(thi uerindret kand det ikke vel være) saaledes anseet paa høyere Steder; siden
den sidste Allernaadigste Forordning, som hæver andre Anstøds=Steene for
Jodsernes Samling, lader Fæste=Brevene i deres Gyldighed. Og, da det
udsatte Problema dertil udtrykkelig spørger om de Midler, som uden Fornær¬
melse kand afbetienes, da seer jeg mig ikke beføyet, en ved Fæste=Brev fast¬
sat Hovnings=Frihed at anføre blandt de egentlig saa kaldede Hindringer for
Fælledskabets Hævelse, siden jeg ikke veed, hvorledes samme paa nogen beqvem
og ufornærmelig Maade hæves kand.
De største nu værende og egentlig saa kaldede Hindringer for Fælleskabets
Hævelse, ere da, saavidt jeg indseer, opdagede og fremsatte. Det gielder nu,
om at foreslaae de letteste og visseste, samt efter Tingens Natur og Beskaffenhed,
beqvemmeste og ufornærmelige Midler til at overvinde disse Hindringer.
Til disse Midler at udfinde, har vi lefter mine Tanker, i de did hensigtende
Allernaadigste Anstalter og Anordninger en gandske ufeylbar Veyvisere. Den
retteste Fremgang bliver upaatvivlelig efter den deri forelagte Plan. Agter vi
nøye paa hvad som heri skeet og foranstaltet er, da seer vi best, hvad Hielpe¬
Midler der endnu kand staae tilbage.
Vor prisværdigste Regiering, der altid er vant, ved de lemfældigste
Midler at fremgaae til sine Øyemeed, og ikke at betiene sig af andre, end dem,
som Omstændighederne med Tiden giør, som fornødne, saa og antagelige,
haver alt for lang Tiid siden, da den i Fælles=Jagten, saaledes som den for¬
dum var stipuleret, forefandt en vigtig Anledning til Fælledskabets Forøgelse,
og Hovethindring for dets Hævelse, ikke allene gjort Begyndelse med at antaste
VI. Deel.
