245
En nye Landmaaling, veed jeg vel, er noget skurrende og skreksomt i manges
Øren. De erindrer strax: Hvor spært og bekosteligt et Arbeyde det er. Man
spørger: Om en nye Landmaaling kand forsikkres at vorde bedre truffen? Ja
man yttrer en Frygt: At den ikke blev til Landmandens Beste. Og at den ny
Matricul vist nok formedelst de mange sildigere Rydninger og Forbedringer vil¬
de beløbe mange Tønder Hartkorn høyere, end den gamle. Men dette og alt
saadant bortfalder aldeles, naar man indseer en Landmaalings Natur, Hen¬
sigt og Nytte. En Landmaalings Forretning er af den Beskaffenhed: At end
og den, der paa nærværende Tiid er truffen allerbest, bliver ved Tidens Frem¬
gang og mange Slags med førte Forandringer, og helst i en Tiid, da Landets
cultur anseelig tiltager, alt meere og meere manglende, og behøver derfor be¬
standig efter nogen lang Tiids Mellemrum, paa nye at igientages. Lad være
derfore, at den nye treffer ikke en nøyagtig Lighed bedre og nærmere, end den
gamle traf den (thi jeg tilstaar, at Cautionen derfor er betenkelig, og ingen
tilstrækkelig Grund til saadan Forsikkring) saa er det dog ikke ret sluttet: At den
gamle ligesaa gierne kand beholdes. Nok er det, om den treffer samme Lighed
for nærværende, som den gamle for da værende Tiid og Beskaffenhed. Og i
mindste maae den nye forventes, at passe sig bedre paa nærværende Tilstand,
end den gamle, efterat saa mange og store Forandringer fra den Tiid af ere fo¬
retagne. Videre er en nye Landmaaling vist nok et heel vanskeligt og bekoste¬
ligt Arbeyde, men tillige, naar den forrige ikke vel passer sig meere, et høyst nyt¬
tigt og fornødent Verk. Hensigten og Nytten ved en nye Landmaaling er og ingen¬
lunde, og kand jo ikke, mindst under en Souverain Regiering, være denne: At faae
meere centribuerende Hartkorn, eller større Contributioner af Jorde=Godset;
Thi det staar jo Regieringen frit, Jorde=Godset alt efter Statens Fornødenhed høy¬
ere eller lavere Afgifter at paalegge. En vis Skat og Afgift er jo i ingen Maade bun¬
det til et vist Hart=Korn. Det er altsaa Regieringen og Finance=Væsenet eet og det
samme, enten Land=Godserne ved en nye Matricul opmaales til meere eller mindre
Hart=Korn. Ney Hensigten og Nytten ved en nye Landmaaling er allene: At treffe
saa nøyagtig en Lighed, som mueligt i Jordbrugens Taxation, efter den Nytte,
den afkaste kand, at Afgifterne, som derefter beregnes og paalegges, overalt lige.
kand reparteres, og Byrden deraf ikke falde den ene tyngere, end den anden;
men Billigheden overalt følges og iagttages.
Vel er det saa: At adskillige herved vilde see deres forrige Afgift forøget. Men
man maa agte: At ligesaa meget som Byrden forøgedes for disse, saa meget
