ler tiltuske sig. ex. gr. Et Land kand formedelst sin synderlige Frugt¬
barhed, og andre nærliggende Landskabers overflødige Brændsel og
Mangel af Agerdyrkning, med Fordeel anvende sin Grund til Ager¬
dyrkning, og fordeelagtigere tilhandle sig i mindste en Deel af sin
Brændsel, end selv afsette den dertil behørige Grund. Et andet Land
kand formedelst sin støre Ubeqvemmelighed til Agerdyrkning, og andre
Landes Overflod af Agerdyrknings Producter, giøre rettest i, at det
fornemmelig lader sig Skovenes Opelskning være angelegen, og dertil
anvende meere Grund, end egen Fornødenhed udfordrer. Ved den¬
ne Forholds Maade bliver dog at agte: Om og hvorlænge Jndbygger¬
ne kand giøre sikker Regning, saaledes med Fordeel fra andre at tiltu¬
ske sig, hvad de selv mangle; thi saa snart og ligesom de sidste forandre
deres Forholds Maade, maa de første og være betænkte paa Forandring.
Ere slige Landskaber under en og samme Stat, og kand vente uadskild¬
te at forblive, eller denne deres indbyrdes Mangel ikke saa beqvemme¬
lig af tredie Mand afhielpes kand: da kand slige særdeles Tilfælde saa
meget desmeere hiemle og legitimere dem et saadant særdeles Forhold.
Men i Almindelighed er det saa: At den Stat og det Land kand i Hen¬
seende til alle Tider og Tilfælde siges lykkeligst, og af andre mindst af
hængende at være, som i tilbørlig Proportion inddeeler sin Grund til
Agerdyrkning og Brændsel.
Brændselen maa derfore i vel dyrkede Stater saaledes besørges, og be¬
hørig Grund dertil anvendes, at den hverken fornærmer anden Jordbrug, eller
deraf vorder fornærmet.
Spørger man nu herpaa: Hvor megen Grund der i en vel dyrket Siat
bør undtages fra den øvrige Jordbrug, og anvendes til Brændsels Forskaffelse:
Da gaar det ikke an, hverken for Staten i Almindelighed, eller visse Landstrek¬
ninger især, en vis Andeel af Grunden, saasom 4de eller 5te Deel, dertil at
vilde udnævne og afsette. Heri nogen vis og fast Proportion at bestemme,
lader sig umuelig giøre. Thi nogle Lande behøve formedelst Bergverker og
Mineralier, andre formedelst Fabriqver, andre igien formedelst en koldere
Clima, og andre formedelst en høyere Levemaade, en større Folkemængde, og
saa videre, langt meere Brændsel, end andre. Dertil ere og disse Landenes
særdeles Beskaffenheder, deres Clima undtagen, meget foranderlige, snart af¬
tagende, og snart tiltagende. Spørsmaalet veed jeg derfore i Almindelighed
ikke nettere og anderledes at besvare, end saaledes: At saa megen Grund, hver¬
