256
ken meer eller mindre, bør enhver Stat anvende til Brændsel, og undtage den
øvrige Jordbrug, at den Grund, som anvendes til Brændsel ved ret Behand¬
ling og Afbetiening er Eyeren ligesaa fordeelagtig til Bestandighed, og kand
indbringe det samme, som den indbringe kunde, om den til Agerdyrkningen
blev anvendt, naar de, ved disse Behandlings Maader, forskiellige Omkostnin¬
ger tillige ere iagttagne og ret beregnede. Er den til Brændsels Opfredning
anvendte Grund i Staten mindre fordeelagtig, da overgaar den sin tilbørlige
Forholdelse, og fornærmer Agerdyrkningen. Er den derimod meere fordeelag¬
tig, da er den under sin tilbørlige Forholdelses Grad, og fornærmet af en for¬
vidt udbredt Agerdyrkning.
Herved bliver dog at observere: At ved den Brændselens Pris, der skal
sige os, om den staar i sin tilbørlige Forholdelse, forstaaes den meest alminde¬
lige Pris i Staten, og ikke en eller anden Egns i Særdeleshed, der forme¬
delst adskillige særdeles Aarsager, ligesom Prisen paa andre Ting, falder for¬
skiellig. Videre supponeres herunder? At baade den Grund, som anvendes
til Brændsel, og den, der anvendes til anden Jordbrug, lige vel vorder be¬
handlede.
Men endskiønt det nu har sig saaledes, som sagt: At, almindelig talt,
er den retteste Forholdelse imellem Brændsels Opfredning og Agerdyrkningen da
truffen, naar Grunden efter ret Beregning er ligesaa fordeelagtig ved den ene
Brug, som ved den anden: Saa kand dog adskillige særdeles Tilfælde giøre
det, at denne Forholdelse dog ikke just er den retteste for en eller anden vis Staf.
Thi har først dette Tilfælde Sted: At Staten tager en anseelig Deel af sin
Brændsel fra Fremmede, og at det er denne fremmede Tilførsel, der hindrer
Prisen paa Statens egen Brændsel at stige til eller over den omtalte Forholdel¬
se, da maa Statens Ministerium lade sig være angelegen i tide at besørge ved
Brændsels Opfredning, at Brændsels Priis ikke fuldt kommer til denne point.
Helst om det er venteligt, at den fremmede Tilførsel enten vil formeenes, eller
i Tiden mangle og formindskes. Samme Omhue maa Statens Ministerium
og lade sig være angelegen, saafremt det Tilfælde har Sted: At det ulovlige
Skovhug er af nogen anseelig Betydning, saa at samme ved Brændsels Priis
at nedsette, hindrer den Grund, som anvendes til Brændsel, at vorde Eyeren
saa fordeelagtig, som om den til anden i Staten sædvanlig Jordbrug blev an¬
vendt. Og ligeledes, om det Tilfælde har Sted: At Landmanden til Upligt,
og meere, end Statens Tørvemosee, de, som nu ere, og alt med Tidens
Fremgang kand blive tienlige, vel kand taale, bruger deres Tørve=Skier; Thl
