25
dette settes billig i paralelle med det ulovlige Skovhug, og kand i Brændsels
Pris at nedsette have samme Virkning. Har videre dette Tilfælde Sted: At
Statens Fabriqver og Bergverker, eller at dens Næring og Folkemængde til¬
tager, eller med god Grund kand ventes om nogen føye Tiid at vilde tiltage:
da maae Ministerium endnu lade sig samme Omhue være anbefalet. Ja
endog i det Tilfælde: At Nationens Blødhed og Yppighed ubehindret og uind¬
Vel fortiener Yppigheden i ingen Maade saadan Mini¬
skrænket vil tiltage.
sterli Omhne. Heller ikke antager det sig Brændsels Opfredning for at four¬
Men det skeer og maae skee for Almuens Skyld, thi den er det, at
nere den.
Brændsels Mangel og Dyrhed først og fornemmelig trykker. Har derimod
dette Tilfælde Sted: At Grundene i Staten, eller Landet, findes særdeles
tienlige til Skov=Vexter, og derimod lidet tienlige til anden Jordbrug: og
at andre nærliggende Lande derimod formedelst deres Grundes ulige Beskaffen¬
hed har Mangel paa Brændsel, da kand det være en saadan Stat, Land eller
Landstrekning tienligere, langt meere Brændsel, end den selv behøver, at op¬
frede, og for den fra eget Brug overskydende, fra Naboerne at tiltuske sig an¬
dre Jordens Producter, til hvilke deres Grund findes utienlig eller mindre tien¬
lig. Dog vil det her, som forhen erindret, falde under Betragtning, hvad
Vished et saadant Land kand giøre sig om dette Tuske og dets Bestandighed,
hvorover det nøye har at iagttage alle Conjuncturer, og Naboers foretagne
Forandringer, som heri kand have nogen Jndflydelse.
Overalt maa det vel agtes og eftertænkes: At eet af toe, da er det bedre:
At Brændsel fornærmer Agerdyrkning, end Agerdyrkning Brændsel, og det af
Aarsag: At Agerdyrknings Producter paa et Aar kand erholdes af Brændselens
Grund, men Brændsel ikke i mange Aar af Agerdyrkningens. Ligesom og
Ministerium, som forhen erindret, sig tilfulde maae overtyde: At Brændsels
Mangel for posteriteten at forebygge, snart ene og allene til deres Omhue er
overladt. Og at dens Formindskelse og Mangel mange Gange formedelst træn¬
gende eller slette Landmænds alt for store og utaalelige Brug af deres Skove og
Tørveskier ikke formærkes, førend den med eet udbryder, Staten til største
Skade, og Ministerium til største Forlegenhed. Thi man maa agte: At,
naar Landets Brændsel allerede formeget er medtaget, hæves dog ikke Fristel¬
serne, med meere at medtage den. Den forhøyede Priis paa Brændsel er da
mange Land=Mænd en Fristelse, der overstiger deres Kræfter. Paa en Gang
eller i saa kort Tiid, dem lyster, at kunde tage anseelige Summer af deres til
Brændsel afsatte Grund (skiøndt samme, naar Skovene forhugges, og Mo¬
Deel.
