258
serne opskieres over det, som de til Beskandighed taale kand, ikke meere er at
ansee, som Renter og Revenuer, men som Hovedstolens Formindskelse, og
deraf optagne Summer) lokker og overtaler mange trængende og ufornuftig
Gierige. Og hvad det ulovlige Skovhug angaaer, da er det førstaaeligt nok,
at samme vil tiltage, jo større Mangelen bliver paa Brændsel, og jo dyrere det
kand afsettes.
Vil vi nu, efterat dette er sat forud, henvende vore Tanker til vor egen
Stat, og ansee dens Tilstand i Henseende til Brændsel, en saa gandske vigtig
Articul, helst under denne vor kolde Clima og under denne nu antagne, langt
meere, end Fædrenes, bløde og yppige Levemaade. Da tænker jeg, at det
ikke med nogen Føye kand negtes, at Tiden jo nu er kommen, da Brændsel
fortiener vores særdeles Opmærksomhed: At Landets beste cultur tillader ingen
videre Skovenes Rydning og Formindskelse: men fordrer snarere, foruden
Fredning og bedre Behandling, endog deres Forøgelse og større Strekning.
Samt foreskriver: ikke allene de Moser, som nu har tienlig Tørv, saaledes
at behandle, at intet spildes og forødes, og Tørvens videre Tilvext heller ikke
hindres, men i den Sted, saavidt mueligt, befordres. Men endog, at de
Moser, hvor Grunden kand forventes i Tiden at blive tienlig til Brændsel, ikke
ved een eller anden Behandlings Maade hindres derfra, og unddrages fra saadan
Brug. Dog var det heri en nøyagtig Oeconomisk Beregning til Fordeel, om
man vidste, hvor lang Tiid de Tørve=Moser, som nu opskieres, behøve til
at ersette deres Tab, samt andre endnu utienlige til at blive brugbare, for at
ligne deres Vext og Nytte til Brændsel imod Skovenes, og derefter udregne,
hvilket Slags, Skov eller Tørv, man rettest og fornemmelig til Brændsel op¬
fredede. Men deels feyler disse Beregnings Grunde endnu, og vil muelig fey¬
le bestandig, da den store Forskiellighed baade paa de høye og side Grunde ven¬
telig giør os saadan Jndsigt umuelig, deels frygter jeg, om Videnskaben end
var der, at det feylede den Menneskelige Slegt paa Lyst og Villie at drive deres
Oeconomie til saadan Høyde og Nøyagtighed. Midlertiid er det rigtigt nok
at vi i denne, som i alle Ting, hige og stræbe efter Fuldkommenhed. Med
alt dette er ingen Forstigelse at befrygte, vi blive endda lavt nok, og langt nok
fra Maalet.
Til denne point, som nu forklaret, agter jeg at det nu er kommet med
Brændsel i Dannemark. Dog bevæges jeg til denne Meening at antage, ikke
ved Jndbyggernes endog almindelige Klagemaale over Brændsels Dyrhed og
Kostbarhed; thi disse Klagemaale hørtes endog, og snart ligefuldt, i Danne¬
