260
Heller ikke paalaae Jordbrugerne den Tiid, foruden sig og sine, at underholde
saa mange andre, og saa stor en Andeel af deres Jordbrugs Producter at over¬
lade, jeg meener, saa store Contributioner at erlegge, som de nyere Verdens
Maximer nu har gjort almindelige og nødvendige. Vel havde Fædrene, jeg
tilstaae, endnu gandske gyldige og noksom tilstrækkelige Drivere til Landets cultur
i den naturlige Attraae til Ægteskabs og Afkoms Forplantelse, samt i den
større Folkemængde, og derved foraarsagede Statens større Styrke, som en
Landets bedre cultur kunde medføre. Men, som Mod og Mandighed snart
var det eneste, hvormed vore Fædre agtede sand Anseelse at være forknyttet, og
ved deres Mandoms Bedrifter kunde forskaffe sig og Afkom, naar Landet efter
da værende cultur syntes dem noget engt at være, nye Plats og Boeliger, da
kunde den Attraae til Ægteskab og Afkoms Forplantelse heller ikke stort tildrive
dem, Landets cultur sig for Alvor at antage. Fædrene vare altsaa under en
mindre Nødvendighed, at drive deres Flid, Omhue og Arbeyde saavidt, og
Landets cultur sig saa omhyggelig at antage, som vi. Dog maae man tilstaae:
At den Mangel af disse Drive=Fedre, af saa stor en indbyrdes Trykning, Yp¬
pighed og høye Afgifter, ingenlunde kand hiemle dem, at de helst i den Grad,
som det mange Tider skeet er, har tilside sat Landets cultur, eller retfærdiggiøre
deres Forhold. Og er dette heller ikke her erindret i Hensigt at undskylde Fæ¬
drene; Ney jeg har alleene vildet føre Læseren paa Sporet at indsee Grunden
til Fædrenes og vores forskiellige Forhold i at fremme Landets cultur, og der¬
paa at eftertænke: Om Fædrene under samme Drive=Fedre, som vi nu have,
ventelig ikke havde gjort det samme, som vi. Og vi under deres Omstændig¬
heder ikke det samme, som de. Og om Last og Roes altsaa ikke rettest paa begge
Sider i dette Tilfælde bør bortfalde.
J de sildige Tider har derimod disse Omstændigheder forandret sig. En
større Commerce til Søes tillod nu og gav Leylighed, meere at legge Vind paa
de Producter, der ikke kand transportere sig selv. Fleskets aftagende Brug og
Begierlighed, og Melke=Vallens opdagede, eller bedre indseete Tienlighed til
at feede Svin, gjorde det, at Skovenes Olden blev mindre nødvendig og be¬
gierlig, og følgelig blev Skovens Frugt=Skoven ikke meere til den Beskier¬
melse, som tilforn. Een og anden Landmand fandt nu fordeelagtigere Bereg¬
ning, at rydde den og den Skov=Grund til Agerland og Fæegang, og er man
da saaledes fremgaaet Tiid efter anden med Skovenes Rydning, ikke allene
saavidt de rigtige Oeconomiske Beregninger derved fandt Fordeel, men endog,
ørmedelst urigtige og til iværende Tiid formeget indskrænkede Beregninger,
