262
handlings=Maade. Men det gielder om Transporten, ikke over Søen, thi den
betaler sig nok, men til Søen. Dannemark kand derfore sig til Undsetning,
ikke giøre Regning uden paa de Norske Skove, der enten ere Søen, eller Elver
noget nær beliggende. Og herfra igien maae undtages de Skove, Norges egne
Bergværker og Fabriqver kand behøve, der enten der i Egnene anlagte ere, eller
rimelig om nogen Tid vil anlegges, saavelsom den Skov=Grund, ved hvis Ryd¬
ning og Dyrkning, Normanden efter ret Beregning og til Bestandighed kand
vente storre Jndkomst, end om den fremdeles anvendes til Skovs=Opelskning.
Og af saadanne Grunde, (skiøndt de vel fornemmeligst bør søges paa de fra
Søen, Elver og Bergverker afliggende Steder, hvor Skoven formedelst den
vanskelige Transport er mindre fordeelagtig) venter man, at den allernaadigst
anordnede Rydnings= og Platnings=Commission vil opdage alt flere og flere.
Mueligen samme Commission vel og vil opdage adskillige Grunde, som best af¬
betienes til Skov=Plantning, endog paa de Stæder, at Danmark derfra kand
vente Tilførsel. Dog har man vel Aarsag at frygte, at Platningen eller
Fredningen i Norge endnu for en Tiid finder større Vanskelighed, end
Rydningen.
Og, hvad Brugen af Brændsel i Dannemark angaar, da bør man vel
snarere vente den at tiltage, end aftage, om ikke just formedelst en endnu tilta¬
gende Blødhed og Yppighed, da Kræfterne mueligen feyler til at svinge sig høyere,
saa dog formedelst adskillige Fabriqver, som man efter saa store Opmuntringer
maa vente endnu at anlegges, forhaabentlig og formedelst en forøget Næring
og Folkemængde. Vel er det saa, at der nu tænkes, skrives og foreslaaes en
stor Deel til Oeconomiens Forbedring, endog i den Post: hvorledes Brændsel
kand spares, og samme Varme og Virkning ved mindre Brændsel erholdes.
Men endnu har jeg ikke kundet blive vaer, nogen Praxin at paafølge, muelig
den er forbeholden til det følgende Seculum. Efter min Gisning ere de flere,
der giøre sig en Ære af, i Samtale og Skrifter at kunde foreskrive Oeconomiske
Regler, end de, der søge en Ære i at leve Oeconomisk, thi ved det første, siden
slige Discourser nu ere i Moden, tænker Folk at yttre deres Skiønsomhed, men
ved det sidste, siden Tarvelighed langt fra endnu ikke er bragt i Moden, be¬
frygte de at ansees for nedrige, af nedrig Fødsel, Opdragelse, Sind og
Smag.
Naar nu Tingen er kommen til den point, som øyensynlig nok hos Os:
At Brændsel for meget er medtaget og fornærmet: da gielder det om at ud
