266
Kommer man nu endelig til det rette Hoved=Spørsmaal, hvortil de fore¬
gaaende allene har tient os, som Veyvisere, og adspørger: Hvad Dannemark
da nu i de iværende Omstændigheder rettest foretager for at hindre: At Brænd¬
sel endnu ikke meere medtages, men til Fornødenhed conserveres. Da har man
efter min ringe Jndsigt først og fornemmelig at fæste Øye paa de Ting, som
hindrer Brændsel endog nu, da Statens Brændsel ikke vil tilstrække til dens aar¬
lige og bestandige Brug, at stige til sin tilbørlige Priis, for samme, saavidt
giørligt og tienligt, at bortrydde. Disse Hindringer ere, som forhen meldt,
1) Den fremmede Tilførsel. 2) Den ulovlige Skovhug og Tørveskiær.
Angaaende da først den fremmede Tilførsel, da er den virkelig en Hindring
for Brændsels tilbørlige Priis, den Priis, som vor egen Brændsel efter sin Brug
og Mængde ellers vilde komme til og det formedelst sin Uvished, at ingen sikker
Regning kand giøres paa den til Bestandighed, thi dersom den fremmede Til¬
førsel var sikker og bestandig for Staten, da var den ingen egentlig saa kaldet
Hindring. Staten kunde da frede saa megen mindre Brændsel paa sin egen
Grund, og derimod, alt saa længe Fordeel fandtes, anvende saa meget meere
af sin egen Grund til andre Producter. Men, naar vi her, som billigt, und¬
tage den Tilførsel fra vore norske Brødre, som den, der ikke er fremmet, som
den, vi kand giøre sikker Regning paa, da den ikke dependerer af andre, ja som
den, der alletider vil blive baade dem og os fordeelagtig, formedelst Rigernes
saa ulige Beskaffenhed i Henseende til Grunden. Da har vi saa godt som in¬
gen fremmet Tilførsel, undtagen den Pommerske til Kiøbenhavn. Denne
fremmede Tilførsel til en eneste Bye kand da vel ikke agtes af nogen betydelig
Virkning, til at nedsette Priisen paa Statens Brændsel. Og paa hvad bedre
Maade kand denne Hindring vel ynskes at vorde hævet, end ved en langsom og
successive Aftagelse. Og saaledes vil den vist nok hæve sig selv, at den alt med
Tiden formindskes, og tilsidst ophører. Og da denne Hindring saaledes af
sig selv bortfalder, saa seer jeg ikke, at den behøver nogen synderlig Omhue og
Ændring.
Vel har vi endnu en anden fremmet Tilførsel af Brændsel, nemlig af
Steen=Kul, men da samme kand forventes at blive bestandig, da kand den,
som forhen erindret, ikke egentlig siges en Hindring for vor egen Brændsels til¬
børlige Priis, og behøver altsaa ikke her at tages under Betragtning.
De vigtigste Hindringer for Brændsels tilbørlige Priis, og følgelig for
dens tilbørlige Fredning og Opelskning, har vi derfore vist nok at søge i det ulov¬
