268
Tyvene skulde betale, den veed de mesterlig at paahefte Skoven: Betienterne
skaffer de Fordeel, og selv vorder de skadesløse og vel holdne.
Efter saa mange og adskillige Forsøg, synes mig derfore, at Forhaab¬
ningen ikke uden Føye maa overgives, nogensinde at faae de Kongelige Skoves
Behandling i en bedre og tilbørlig Skik. Man har indhentet Beiænkninger;
Man har gjort Forespørsel til dem, man kunde formode derudi meest kyndige.
Man har tilladt, ja indbudet enhver med tienlige Forslag at indkomme. Og
efter alt dette er man endnu ikke kommen videre. Heller ikke seer jeg, at Natio¬
nen har sig heri nogen særdeles Mangel enten paa Klygtighed eller Ærlighed at
bebreyde. J denne Tilfælde er vel andres Skiebne, som vores. Vi havde vel
ellers indhentet andre, eller i mindste lært dem saadan deres Klygtighed af.
Jeg seer altsaa ingen anden Raad, end at Sagen tages over tvert. Og,
da jeg ellers er meget varsom, og raader altid til megen Overleg og grundig
Eftertanke, i at giøre nye Forslag, saa er jeg ret ligesom frygtsom, heri at
yttre mine Tanker, helst da Forslaget maaskee kand synes noget dristigt; dog vil
det muelig kuns være saa for første Anseelse. Naar man derimod en og anden
Gang har eftertænkt Sagen, da vil det anstødelige ventelig alt meere og meere
forsvinde. Og forkastes det end nu, saa vil det dog vist nok i Tiden, efter nogle
fleere anstillede frugteslose Forsøg, finde Biefald hos en af de følgende
Slægter.
Forslaget er da dette: At de Kongelige beholdne Skove skulde selges og
overlades til particulairs. Man vil indfalde mig i Talen, og replicere, jeg
veed det forud: At Kongens Skove ere snart den eneste Trøst, som er over¬
bleven: At det er dog en Lykke, at Kongens Skove ere, om ikke just medhand¬
lede og fredede, som de burde, dog af en temmelig Strekning og Vidtløftighed, nu
da Proprietairer og Selv=Eyere alt meere og meere har medtaget deres, og foretaget
saa mange og anseelige Rydninger. Jkke desto mindre vedbliver jeg min Set¬
ning, i Haab, at naar jeg faar forklaret mig, den da vil findes langt meere
antagelig. De Kongelige Skove, siger jeg, skulde selges og overlades Par¬
ticulairs, fornemmelig paa disse Conditioner: At ald Grunden fremdeles og
bestandig til Skovs=Fredning og Opelskning, og ikke til nogen anden Brug
maatte anvendes. Og at de 3 Deele af Kiøbe=Summen bestandig med 1ste
Prioritets Ret i Skovene skulde blive bestaaende mod aarlige Renter til Kon¬
gens Cassa.
ter min ringe Jndsigt kand jeg ingen saadan Nytte eller Fornødenhed
blive vaer, som kand være dette Forslag til Hinder, eller udfordre, at visse
