266
Skove vorde Kongen forbeholdne. Skulde det være for Jagtens og Vildtets
Skyld, da kunde samme, saavidt behagdes og fornødent eragtedes, i Kiøbe¬
Conditionerne vorde Kongen allene reserveret. (Thi ved denne Jagt=Rettig¬
hed, som Kongen Allernaadigst forunder adskillige Proprietairer, vorder dette
Kongelige Regale dog langt fra ikke afstaaet.) Skulde det være for Græs¬
ning og Giersels Skyld til det omliggende Kongens Gods, da kunde enten
samme ligeledes reserveres, eller Godset tillige, og helst paa anmældte 2den
Condition, bortselges, eller ogsaa dette Bønder=Godses Hartkorn nedsettes ef¬
ter den Afgang, som de herved leed paa Giersel og Græsning (Med Hoved¬
Gaardene kand jeg ikke indlade mig, men maa indstille det til andres Betænk¬
ning: Om de bortselges kand, eller nødvendig maa beholdes formedelst Græs¬
ning til Cavalleriet.) Skulde det være for Udviisnings Skyld til de Kongelige
Betientere, da kunde visse Favnes aarlige Erleggelse efter Fornødenhed indryk¬
kes i Conditionerne, eller rettere, et convenable Vederlag gives dem af Kon¬
gens Cassa. Skulde det være for Skovning til anden Statens publiqve For¬
nødenhed, da kunde samme indkiøbes ved de sædvanlige Licitationer. Naar
der paa et hvert Sted blev beskikket kyndige og fornuftige Mænd til at giøre For¬
Slag til de efter Stedets Beskaffenhed fornødne og tienligste Conditioner, tæn¬
ker jeg, at den Skovens Brug og Nytte, som Kongen kunde behøve, eller be¬
hage at beholde, gierne kunde reserveres, og blive ubeskaaret. Og skulde der
være een eller anden Skov, hvis særdeles Beliggenhed kunde udfordre, at Kon¬
gen beholdt den, der kunde det jo og derved have sit Forblivende, siden nogle
faa Kongelige Skove dog ikke kunde være Statens Brændsel til betydelig
Hinder i sin rette Priis og Fredning. De større Skove bleve ellers rettest
Stykkeviis bortsølgte, deels paa det at de under fleeres Jndseende desto bedre
kunde vorde fredede, deels ogsaa at det ikke skulde staae i en enestes Magt,
alt for meget at tvinge Priisen paa Timmer og Brændsel der i Egnen. Dog
maatte de heller ikke separeres til alt for smaae Deele, siden Folk af anseelige
Midler og som kunde taale, de Revenuer, der skulde tages af Skoven, til
Capitalen formedelst Skovenes Fredning for nogen Tiid at oplegge, her vare
de ynskeligste Liebhabere. Ligesom Auctionen og betimelig og vel et halvt Aar
forud maatte bekiendtgiøres, paa det at de bemidlede kunde have vel Tiid til
at udregne, til hvad Fordeel og Forøgelse i Tiden deres Capitaler heri indsky¬
des kunde, samt at giøre sig Tanke om, hvor de fik de Folk, som behøvedes
til at have Jndseende med Skoven, og dem med fornøden Boelig forsynede.
