272
stiele det, som saaledes i en vis Maade underkiøbe en anden dertil.
Holdtes derimod disse Ting til fals, ikke, som nu, af Skov=Tyve,
men af rette Eyere, da vilde mange derved entholde sig fra deres forrige
ulovlige Skovhug. Og saaledes kand den foreslagne Forandring ikke
allene civiliter, men endog moraliter, vorde fordeelagtig. Fristelserne
til det ulovlige Skovhug bleve herved paa mange Egne anseelig for¬
mindskede
Ved dette Middel venter jeg da: At Skovenes videre Forhuggelse og
Medtagelse kunde hindres. End meere, jeg formoder: At, naar nu baade
Kongens og Propretairernes Skov=Grunde ved denne Forandring blive bedre
fredede og behandlede, da skulde de Grunde, som endnu til Skov ere overladte,
omtrent findes tilstrækkelige, til Landets Fornødenhed: Og nye Plantning, der,
af Mangel paa Beskiermelse for Vinden, baade er meere vanskelig og langsom
at bie efter, ikke meget behøves.
See! Disse ere de Fordeele, hvis Beregning og Forventning har til¬
tvunget mig at yttre dette mit Forslag. De, som har dybere Jndsigt, efter¬
tænke, og give sig vel Tiid nærmere at eftertænke Sagen, og alle dens Følger
muelig der kand være fleere, end de, der ere faldne mig udi Øynene. Men dette
maa jeg dog til sidst erindre: At, i hvilke de Fordeele og Beqvemmeligheder
end ere, som flyde af de Kongelige Skove, og deres Forbeholdning for Kon¬
gen, og som man saa nødig vil give slip paa, saa vil de dog nødvendig af sig
selv tilsidst bortfalde. Disse Skoves aarlige tiltagende saa store og kiendelige
Forringelse viser noksom, at tilsidst bliver der ikke meere saadan en Ting til,
som Kongelige Skove. Altsaa er det jo dog bedre, at de bortselges, end bort¬
stieles. At de bortselges, som viist, Kongens Cassa og heele Staten til bety¬
deligste Fordeel, end at de bortstieles, Staten til ubodelig Skade og største
Forlegenhed. J Tiden vil derfore dette mit Forslag nødvendig komme til exi¬
stence. Og hvorfore da ikke nu, og uden længere Opsettelse? Hvorfor skulde
man længere lade sig opholde ved den Forhaabning, den saa mange Tiders og
Steders Erfaring, den saa mange frugtesløse Forsøg noksom har viist at være
urigtig, og aldrig at naae Fuldbyrdelse, den Forhaabning: At faae de
Kongelige Skove tilbørlig fredede og behandlede. Helst da den høye Tiid nu
er forhaanden, disse Skov=Grunde, den Stund de endnu til Skovfredning
nogenlunde ere tienlige, sig for Alvor at antage.
Hvad sig nu angaaer den øvrige ulovlige Skovhug, saasom enten Jord¬
drotternes ulovmessige Skovninger og Rydninger, Fæsteres eller andres Skov¬
