278
den Priis, som Brugen og Mængden foreskriver. Og befandtes da, som
venteligt: At Brændsels=Priis var steget over sin tilbørlige Forholdelse imod
anden Jordbrugs Producter, da vilde Landmandens forefundne Fordeel ved
Brændsels Fredning betage ham al forrige Tvivlraadighed, og tilskynde, straxen
at legge Haand paa Verket, Brændsels=Fredning og Fremvext sig for Alvor
at antage.
Vel er det nu saa: At det efter det Lys, som man endnu haver angaaende
Tørve=Grundens Vext og Beskaffenhed, er en gandske vanskelig Sag,
med nogen Vished at fastsette: hvad Andeel en vis Mose efter sin
Størrelse og Beskaffenhed kand taale aarlig at opskiæres, uden derved
i Længden at forringes og forskieres, da man endnu ikke haver den for¬
ynskede Kundskab om Tørve=Mosernes Natur, deres adskillige Arter,
samt i hvor lang Tiid enten hver Art i sær, eller alle i Almindelighed
kand beregnes at behøve for igien at tilvoxe, og at settes i forrige tien¬
lige Tilstand. Heri ankommer det endnu for en stor Deel paa Gisnin¬
ger og Formodninger. Men derpaa faaer man og i denne, som mange
andre vore Foretagende, naar vor Skiønsomhed standser, og vi ikke
veed at giøre det bedre, lade det ankomme, haabende: At vi dog vil
vorde saa lykkelige, at blandt de Skiønsommes Formodninger vil de
fleeste og meest almindelige nærmest treffe Maalet. Afvige nogle
Jorddrotter i saadan Taxation og Beregning paa den ene Side, da
vil muelig andre igien afvige paa den anden Side, og den ene Feyl
saaledes i nogen Maade balancere den anden. Helst om man heri torde
love sig, at Vedkommende med lige Omhyggelighed hensaae til de sildi¬
gere, som til de nærmeste Slegters Tarv og Velgaaende. Mueligen
at denne Tørveskierens Taxation ogsaa vil give Anledning til nærmere
Jndsigt og Opdagelse, saa at denne Post, den vi hidindtil ikke har vær¬
diget uden liden og løselig Eftertanke, herefter vil tilvende sig langt større
Opmærksomhed, Anmærkninger, ja endog fra en til anden Slegt ef¬
terladte Beretninger. Og hvo veed, hvad Lys i denne Sag, en nøy¬
agtig Granskning og Opmærksomhed, fortsat fra en Slegt til en anden,
omsider kand til veyebringe?
Naar nu disse 2de Hindringer, det ulovlige Skovhug, og utilladelige
Tørveskier, enhver paa sin Maneer, og som Beskaffenheden medfører, saale¬
des saavidt mueligt, ere hævede, og Brændsel derved kommen i sin tilbørlige
Priis, da vil Tingen fremgaae ved sin egen naturlige Drift, og i sit rette Laab,
