27
da vil Brændsels tilbørlige Priis og indbringende Fordeel forskaffe den sin tilbør¬
lige Omhue, Fredning og Opkomst. Al den Stund Brændselen derimod ved
disse eller andre forekastede Hindringer lades under sin tilbørlige Priis, og Jord¬
drotten ikke kand finde sin Regning ved dens Fredning, da befrygter jeg, og
meener at have gyldige Aarsager til, og Erfarenhedens bifald, i at befrygte:
At alle andre Anstalter og Anordninger, hvorved man vil befordre Fredningen,
vil blive, og tilsidst, men muelig vel sildig, befindes gandske utilstrækkelige.
Blant andre Anstalter har man især lovet sig megen Nytte af denne: At enhver
Bonde=Karl, forinden ham tillades Ægteskab, skulde bevise, et vist Antal
Træer at have plantet. Men Erfarenheden har lært: At denne i sig selv prise¬
lige Anordning i Mangel af Efterlevelse er bleven, om end Skov=Betienterne til
Fordeel, dog Skoven selv til Nachdeel, i det mange unge Træer (naar Efter¬
levelsen ikke gandske er tilsidesat) ere optagne fra første, og mange Gange heel
beqvemme Steder, hvor de kunde faaet ynskelig Fremvext, og forflyttede til
andre Steder, hvor de nyde formedelst urigtig Medhandling, de fleeste slet in¬
gen, og de øvrige dog en slettere Vext. Denne Anstalt kunde vel faae bedre
Fremgang i Proprietairers, end Kongens Skove. Dog tænker jeg, at de ikke
gierne betroer saadan Forflyttelse og Platning til enhver, men hellere til nogle
faa, hvis Kyndighed og Troskab i dette er dem meere paalidelig. Disse 2de
Midler ere da de nærmeste og naturligste, dem jeg veed at foreslaae, for at
bringe Statens Brændsel til sin behørige Forholdelse.
Videre bliver ved Skovfredning og Plantning efterfølgende Poster at
iagttage, dem jeg dog, siden de lettelig falde enhver i Øynene, kortere vil
vedrøre:
I. Er det ved Skov=Fredning og Plantning at iagttage: At man med
god Skiønsomhed tildeeler Agerdyrkning og Skov=Vext hver sin behørige Grund;
thi efter mine Tanker udfordrer den beste cultur: At den beste Jord, almindelig
kalt, anvendes til Sædeland og Høe=Biering, og at den slettere anvises til
Skovvexter, og igien hver Art af den slettere Grund til de Skovvexter, som
den er tienligst til. Sædens Vext, siden den ikke slaae dybe Rødder, retter
sig efter Overfladens Beskaffenhed, og derfor bør den sorte Muld=Jord, som
ikke gierne gaar dybere, end i til 2 Qvarteer, overlades Sæden. Træerne
derimod, siden de slaae dybere Rødder, og deres Vext egentlig ankommer paa
den dybere Grunds Beskaffenhed, der kand findes ligesaa tienlig for Træer
under en skarpere, som under en frugtbarere Overflade, da kand de nøyes med
den Grund, som vi i Henseende til Overfladen kalde skarpere. Jeg tilstaaer
